Man kan nå langt med charme, og lidt penge på bankkontoen er heller ingen skade til, hvis man gerne vil være borgmester.
Mayor Charlie har charme til overflod, og den bliver ikke mindre af at hans adoptivforældre fik puttet ham i en sort smoking til lejligheden.
Charlie var ‘all smiles’, da han officielt blev udnævnt til honorary mayor i Whitehall – en mindre by i Texas nord for Houston. 150 mennesker overværende indsættelsen af USA’s hidtil yngste folkevalgte borgmester.
Mayor Charlie er 7 måneder gammel, og dermed yngste folkevalgte i USA. Det skal dog tilføjes at i Whitehall, Grimes County, Texas, er posten som honorary mayor til salg til højstbydende.
Den unge mand har sågar et slogan, som efter sigende skulle lyde: Make America Kind Again!
Titlen som Honorary Mayor bliver hvert år sat på auktion på Whitehall Volunteer Fire Department’s årlige BBQ Fundraiser.
Denne udnævnelse kunne vist kun foregå i USA.
Se historien på NewsWeek.
Denne artikel er senest opdateret: 18. december 2019.