Strømstik USA – husk at medbringe adapter / omformer fra amerikansk til dansk stik

I USA benyttes andre strømstik og en anden netspænding end i Danmark – så det er nødvendigt at få fat i en stikadapter / rejseadapter til USA, inden du kan bruge eksempelvis medbragte barbermaskiner samt opladere til mobiltelefon, tablet, tandbørste mv.

TIP: Køb rejse-adapter til USA billigt via Rejsegear.dk.

 

Strømstik USA

Strømstik USA – rejseadapter er nødvendig, når du medbringer elektronik som skal oplades. Pris hos Rejsegear.dk: 39 kroner

Strømstik USA – Forskel i strømstik og netspænding

I USA benyttes stikkontakt, som består af to flade ben i stedet for de to runde ben, som vi kender dem i Danmark. Den amerikanske netspænding er på 110 – 120 V, mens vi i Danmark benytter en spænding på 230 V.

Danmark USA Rejseadapter

Strømstik USA – Virker danske el-apparater i USA?

Virker danske el-apparater i USA?

Langt de fleste elektriske apparater, som du normalt medtager på rejser vil fungere uden problemer i USA. En undtagelse kan dog være hårtørreren, som trækker megen strøm, og som således ofte ikke vil kunne fungere optimalt i USA. Nogle hårtørrere har imidlertid to strømindstillinger, så de kan benyttes både til 110 V og 230 V – det vil tydeligt kunne ses på apparatet såfremt det er tilfældet. Man kan købe en separat omformer som kan ændre 230 V til 110 V, men det vil være en dyr løsning – køb en billig hårtørrer når du ankommer til USA i stedet for.

Køb stikadapter inden turen til USA

Gør dig selv en tjeneste og køb/medbring stikomformer / rejseadapter hjemmefra. De kan findes på elektronik netbutikker + fysiske elektronikbutikker som Elgiganten og Power samt ofte også i større supermarkeders el-afdeling.

Med rejseadapter fra Rejsegear.dk får du en lille og stabil følgesvend til dit elektronik og opladegrej på rejsen til USA.

Alternativt kan du vælge en universal rejseadapter til USA og England med mange flere omformer-muligheder.

Der er flere forskellige versioner af omformere.

Strømstik USA

USA omformer til danske stik.

Husk også en dansk forlængerledning med flere stikudtag

Da man oftest har mange forskellige elektroniske apparater med er det en god ide at medbringe en forlængerledning med flere stikudtag fra Danmark. På denne måde behøver du ikke en omformer til hver oplader, når eksempelvis både mobiltelefon, bærbar computer, tablet mv. skal oplades på samme tid.

Undersøg el-apparater grundigt inden du køber i USA

Mange tilbagekomne turister, som har været på vellykket ferie i USA, bliver skuffet når hjemtagne elektriske husholdningsmaskiner mv. ikke fungerer, når de bliver tilsluttet strøm i Danmark. Pga. forskellen i netspændingen fungerer de elektriske apparater ikke og i værste fald vil produktet kunne bryde i brand.

Der er ingen problemer med at købe bærbar pc, mobiltelefon, tablet mv. i USA, da de alle fungerer via en transformer, men køber man et apparat, som kun er beregnet til netspænding i USA vil det ikke fungere.

Undersøg derfor grundigt om el-apparatet kan omskiftes til 230 V spænding inden du køber ind i USA.

Relaterede artikler og links:

Denne og øvrige artikler på GUIDE USA kan indeholde reklamer og partner-links til udvalgte samarbejdspartnere.

Ved klik på disse støtter du udviklingen af GUIDE USA helt gratis.