Danske medier flyder over med stof fra midtvejsvalget i USA. Aldrig før har dette valg, som trods alt afholdes hvert 4. år halvvejs gennem en præsidentperiode, trukket så mange danske medier til Amerika.
Steffen Gram i USA
Steffen Gram er blandt de mest vidende danske journalister på stofområdet USA; og dertil blandt de allermest erfarne. Lægger man storpolitik ind i kombination med USA stoffet, er der næppe nogen danskere, som kan slå den 68-årige mediemand.
Hovedårsag: Han var korrespondent for DR i USA i hele to perioder; første gang 1983-1987 og igen i 2005-2013 – og kender således USA indefra.
Verden ifølge Gram med Steffen Gram på DR P1.
I den særdeles spændende periode 1990-1994 i Rusland var han korrespondent for DR i Moskva.
Steffen Gram er naturligvis i USA til midtvejsvalget, hvor han har kørt en uge i bil på rejse gennem Pennsylvania. Her fortæller Steffen Gram i sit P1 program ‘Verden Ifølge Gram’ om situationen blandt befolkningen i Trumpland.
Hør Verden Ifølge Gram om midtvejsvalget 6. november 2018
Udsendelsen er optaget i Pennsylvania, hvor Gram bl.a. har besøgt den berømte motorcykel-fabrik Harley-Davidson i York.
Hvilke stater er afgørende i midtvejsvalget ?
De 50 stater i USA er langt fra alle lige interessante i midtvejsvalget.
For det første er det sandsynligt at Senatet (det ene kammer i Kongressen) fortsat vil have republikansk flertal, da kun 9 republikanske medlemmer er på valg mod hele 26 demokratiske. Der sidder to repræsentanter fra hver stat i Senatet – så 100 senatorer i alt. Hertil kommer at i tilfælde at stemmelighed (50/50) har vice-præsidenten, der automatisk er formand for senatet, den afgørende stemme. Og Vice President Mike Pence er som bekendt republikaner.
For det andet er en stor del af the US Representatives dvs. medlemmer af Repræsentanternes Hus – The House – det andet kammer i Kongressen, relativt sikre på valg i en del stater. Det er med andre ord et begrænset antal valgkredse i nogen stater, hvor der for alvor er tvivl om udfaldet.
Video – Midtvejsvalg i USA
Morgen i Amerika den 5. november – i morgen sker det vigtigste midtvejsvalg i årtier – fra Jyske Bank TV og Kongressen.com.
Afgørende stater i USA’s midtvejsvalg til senatet:
Afgørende stater for valget til Senatet er:
- Arizona
- Florida
- Nevada
- North Dakota
- Missouri
I midtvejsvalget til senatet i Texas er den karismatiske demokrat Beto O’Rourke oppe mod republikaneren Ted Cruz. Det er dog meget tvivlsomt, om O’Rourke har en reel chance for at vippe ‘Smukke Ted’ – ‘Beautiful Ted’ af pinden i det meget konservative Texas. Smukke Ted er et Trump-udtryk for sin nyfundne ven. I opløbet til nomineringen af den republikanske præsidentkandidat i 2016 blev Ted Cruz i Trumps verden derimod til Lyin’ Ted – lyvende Ted.
Vi har tidligere skrevet om:
Beto O’Rourke i bil til Washington sammen med republikaneren Will Hurd.
Få forventer at republikanerne taber magten i senatet, men man skal naturligvis aldrig afskrive muligheden, før resultatet foreligger. Republikanerne skal dog kun fastholde 4 af de 5 ovenstående stater for reelt (med Mike Pence som afgørende stemme) at bevare flertallet i Senatet.
Se også: Analyse af midtvejsvalg til US Senate på Kongressen.com.
Afgørende stater i USA’s midtvejsvalg til Repræsentanternes Hus
Midtvejsvalget til Repræsentanternes hus er langt mere spændende. Her er der reel mulighed for at flertallet skifter, hvilket kan gøre de sidste to år af Trumps præsidentperiode langt vanskeligere – set fra Trumps perspektiv.
Alle 435 medlemmer, som kan stemme i Repræsentanternes Hus (der findes også 6 medlemmer uden stemmeret), er på valg. Det er dog langt fra alle mandaterne, som der er tvivl om.
Med 435 medlemmer har 218 kandidater fra det ene eller andet parti flertal i Repræsentanternes Hus. Reelt set er der omkring 68 pladser, hvor der er virkelig spænding om udfaldet. Yderligere 7 pladser er lidt mindre i spil, men dog stadig spændende i forhold til udfald, så samlet set 75 afgørende mandater er på valg spredt over USA – se liste over stater med afgørende mandater herunder.
Især demokraterne har gode chancer her, idet der på 65 af de 68 meget afgørende ‘swing’ mandater sidder en republikaner, som potentielt kan væltes af pinden, hvorimod republikanerne kun har mulighed for at skubbe 3 demokrater ud.
Det magiske antal nye mandater for demokraterne er 23; forudsat at de 3 mandater blandt de ‘usikre’ holdes. De 75 mest afgørende kredse i stater i USA’s midtvejsvalg til Repræsentanternes Hus i Kongressen er:
- Alaska AK – 1 mandat
- Arizona AZ – 2 mandater
- Californien CA – stor svingstat med 6 mandater/kredse
- Colorado CO – 1 mandat
- Florida FL – stor sving-stat med 7 mandater/kredse
- Georgia GA – 2 mandater
- Indiana IA – 3 mandater
- Illinois IL – 4 mandater
- Kansas KS – 2 mandater
- Kentucky KY – 1 mandat
- Maine ME – 1 mandat
- Michigan MI – 3 mandater
- Minnesota MN – 4 mandater på spil og herunder nok det yderligste demokratiske mandat
- Missouri MO – 1 mandat
- Montana MT – 1 mandat
- New Jersey NJ – 3 mandater
- New Mexico NM – 1 mandat
- Nebraska NE – 1 mandat
- North Carolina NC – 3 mandater
- Nevada NV – 2 mandater
- New York NY – 5 mandater
- Ohio OH – 2 mandater
- Pennsylvania PA – 4 mandater
- South Carolina SC – 1 mandat
- Texas – TX 4 mandater
- Utah UT – 1 mandat
- Virginia VA – 4 mandater
- Washington State WA – 3 mandater
- Wisconsin WI – 1 mandat
- West Virginia WV – 1 mandat
Kilde: Cook Political Report.
Bemærk at mandaterne i Repræsentanternes Hus vælges i kredse, så opdelingen i stater betyder langt fra at hele staten er i spil. Eksempelvis er New York overvejende demokratisk.
Se også oversigt i DR-artikel: Hvilke stater afgør midtvejsvalget i USA?
Denne artikel er senest opdateret: 5. november 2018.