Sportsoplevelser i Miami: Disse sportshold skal du opleve
Miami er virkelig en by for sportsfans, og råder over flere verdenskendte sportshold.
Stort set alle Miamis professionelle sportshold har på et tidspunkt i deres historie haft gyldne perioder. Således har byens basketballhold, baseballhold og selvfølgelig det amerikanske fodboldhold gennem årene vundet nationale trofæer, hvilket har betydet meget for de lokale, der er meget stolte over byens sportslige succes.
Sportsoplevelser i Miami – Miami Dolphins.
Derudover er Miami en fantastisk by at besøge, og er derfor også meget populær blandt turister. Det gælder selvfølgelig også for sportsholdene, og vi tager derfor her et kig på nogle af de hold, som du bør opleve, mens du er i Miami.
Miami Dolphins
Hvis man er til amerikansk fodbold, er Hard Rock Stadium et oplagt sted at besøge, og det gælder i og for sig også, hvis man ikke følger sporten til dagligt. Stadionet er nemlig hjemmebanen for det berømte NFL-hold Miami Dolphins, der er det ældste professionelle sportshold i hele Florida, og som er garanti for en god oplevelse. Selvom vi skal noget tilbage i tiden for at finde deres seneste Superbowl triumf, står det klart, at det er et af de mest succesfulde hold i hele NFL’s historie, og er også det eneste hold nogensinde, der er gået igennem en hel sæson uden at tabe. At overvære en amerikansk fodboldkamp på stadion er en fantastisk oplevelse, som man ikke bør lade sig selv være foruden, hvis man får chancen.
Hard Rock Stadium er desuden venue for mange andre store events så som koncerter, tennisturneringer, monster truck-shows, wrestling med mere. I oktober sidste år blev det endda offentliggjort, at arrangørerne bag Formel 1 havde indgået en forhåndsaftale med Miami Dolphins om at afholde et Formel 1 grandprix på en speciallavet bane omkring stadionet. Hvis det bliver en realitet, vil det være første gang nogensinde at der skal køres formel 1 i Miami.
Basketball i Miami – Miami Heat.
Miami Heat
Miami Heat blev grundlagt i 1988, og er en af de mest kendte og succesfulde klubber i NBA overhovedet. Således har de vundet tre NBA-titler i alt, og har igennem tiden haft mange stjernespillere på holdkortet som Shaquille O’Neal, Dwayne Wade, Chris Bosh og selvfølgelig superstjernen LeBron James, der af mange regnes for at være en af de bedste basketballspiller nogensinde, måske kun overgået af Michael Jordan.
Der er altid megen opmærksomhed omkring holdet og spillerne, som nyder fantastisk opbakning fra de lokale fans, der altid er med til at skabe en god atmosfære. Det medvirker også til at udeholdende ofte har det svært, når de møder Miami Heat, der spiller deres kampe i den smukke American Airlines Arena, som ligger lige i hjertet af downtown Miami.
Heat er derfor for det meste også favoritter til at vinde deres hjemmekampe hvis man spørger eksperter. Hos bookmakere som Mr Green sport, er de da også i top 10 til at vinde årets NBA. Med odds 21.00 gør det dem til nummer syv på listen over favoritter, hvor de største konkurrenter er Los Angeles Lakers and Milwaukee Bucks. Du kan derfor være sikker på at få en oplevelse som du ikke glemmer lige foreløbigt, hvis du tager ind og ser en NBA kamp hos Miami Heat.
Miami Marlins
Oplev den amerikanske folkesjæl til en baseballkamp på Marlins Ball Park, hvor Miami Marlins spiller sine kampe. Her kan du være sikker på at få en oplevelse ud over det normale med både swimmingpool og cubansk mad i verdensklasse.
Foruden basketball, baseball og amerikansk fodbold råder byen også over ishockeyholdet Florida Panthers, ligesom David Beckham netop har åbnet MLS-fodboldklubben Inter Miami, der har gang i et spændende projekt, og allerede bliver linket med store fodboldstjerner så som Neymar, David Silva og Luis Suarez. Sidste men ikke mindst kan du i Miami også se amerikanernes foretrukne racerløb NASCAR.
Der er derfor masser af muligheder for at få din sportslyst stillet, når du besøger The Magic City.