20. maj 2017 blev den udsatte kystvej i Californien igen ramt af en stort jordskred. Denne gang var det området kaldet Mud Creek – ca. 110 km syd for Monterey – hvor ca. en million ton jord skred ned ad bjergskråningerne og begravede ca. 500 meter af den populære Highway 1 i Californien.
Endnu et stort jordskred på Highway 1 i Californien.
Forrige større jordskred fandt sted i februar 2017, hvor jorden ødelagde broen Pfeiffer Canyon Bridge i det naturskønne område omkring Big Sur.
Arbejdet med opbygningen af en nye bro over Pfeiffer Canyon er i fuld gang, og det forventes, at broen kan åbne for trafik i løbet af efteråret 2017.
Læs også: Highway 1 i Californien er spærret på midten indtil efteråret 2017.
Med det seneste store jordskred ved Mud Creek er åbningen af hele Highway 1 strækningen mellem Big Sur og Ragged Point imidlertid blevet forsinket yderligere.
Seneste estimering fra Caltrans, som er den offentlige myndighed ansvarlig for udbygning og vedligeholdelse af Californien highways og freeways, er at hele strækningen igen vil kunne befærdes i løbet af foråret 2018.
For de seneste opdateringer vedrørende trafiksituationen på Highway 1 henvises til Caltrans Quickmap, som giver et godt overblik over hvor på Highway 1, der stadig er vejarbejde, samt estimeringer af afslutning af igangværende arbejde.
Stadig muligt at besøge Big Sur
Et af det mest spektakulære områder på Highway 1 kystsrækningen syd for Monterey er den dramatiske kystlinje ved Big Sur. Den nordligste del af Big Sur er stadig mulig at komme til og restauranter, hoteller og butikker nord for Pfeiffer Canyon Bridge – inklusiv i Big Sur Village – er således åbne for gæster.
Mange af de flotte vandrestier i Big Sur er ligeledes åbne – det gælder alle stier i Garrapata State Park, Point Lobos State Natural Reserve, Point Sur Lighthouse og Pfeiffer Big Sur State Park.
Hvordan kommer man til Hearst Castle
Den meget populære turistattraktion Hearst Castle umiddelbart syd for Big Sur ligger ved byen San Simeon. Kommer du nordfra bliver du nødt til at tage en alternativ rute via motorvejen US-101, idet San Simeon ligger syd for den lukkede del af Highway 1. Når du har passeret Paso Robles på US-101 tager du frakørsel 228 og følger vejen CA-46 vestpå indtil du rammer Highway 1 og kan køre nordpå til Hearst Castle.
Anbefalet artikel: Roadtrip Highway 1 anbefaling
Denne artikel er senest opdateret: 25. marts 2019.