Seaport Village i San Diego
Stemningsfyldt havnemiljø med træhuse, træfortov og flot udsigt er kort fortalt hvad du finder i Seaport Village kun ca. ½ km fra Gaslamp District i det centrale San Diego.
Omkring 60 små specialforretninger og ca. 20 forskellige spisesteder – med både udendørs og indendørs servering – er at finde i den lille enklave af træbygninger tæt på vandet. Ligeledes vil du ofte opleve live musik og anden underholdning på de små åbne pladser i Seaport Village.
Seaport Village i forgrunden med San Diego skyline bagved.
TIP: Boardwalk i Seaport Village
Langs vandet kan du på the Boardwalk vandre, løbe eller cykle mellem hotellerne ved San Diego Convention Center sydøst for Seaport Village og helt op til den nordlige del af San Diego Bay tæt ved lufthavnen.
Tidligere kunne man leje bycykler tæt på Embarcadero Marina Park North fra DecoBike, men San Diego bystyret har valgt at stoppe samarbejdet, der var et af de største i USA med hele 1800 bycykler i San Diego.
Find og book overnatning tæt på Seaport Village San Diego.
Betingelsesløs overgivelse – 8 m høj skulptur i San Diego
Et af de kendte vartegn for San Diego finder du tæt på Seaport Village – ca. 400 m nordpå ad the Boardwalk langs vandet. Den ca. 8 m høje skulptur af en sømand som kysser en sygeplejerske står i Tuna Harbor Park lige ved siden af hangarskibet USS Midway.
Skulpturen ”Unconditional Surrender”.
Den store skulptur er kreeret af Seward Johnson, og er lavet på baggrund af et billede, som blev taget i 1945 i New York under festlighederne for 2. verdenskrigs afslutning.
Book oplevelser i og omkring San Diego: