BEMÆRK:
Denne artikel omhandler at det nu igen er muligt at rejse til Danmark fra USA grundet en ændring i den amerikanske rejsevejledning.

Det gælder endnu IKKE den modsatte vej – turistrejser fra Danmark til USA.
Alle Schengen-lande i Europa er fortsat omfattet af det amerikanske indrejseforbud – med mindre man har anerkendelsesværdigt formål.

Følg hvilke lande der omfattet af indrejseforbud her: Travelers Prohibited from Entry to the United States

Den danske rejsevejledning er fortsat “orange” for rejser fra Danmark til USA.

Artiklen er opdateret med aktuel information gældende per 8. juni 2021.

Ny rejsevejledning – Rejse til Danmark fra USA

Med en ændring i den amerikanske rejsevejledning frarådes rejser til Danmark ikke længere (ændringen gælder også 60 andre lande).

Ændringerne er offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium, og kræver at man er færdigvaccineret.

Rejse til Danmark fra USA

Må man rejse som turist til Danmark fra USA? JA

Svar: Ja – man må per 8. juni 2021 gerne rejse til Danmark fra USA – også som turist.

USA er på listen over OECD-lande, og det betyder, at man fra USA kan rejse ind i Danmark, hvis man er færdigvaccineret – også selvom man ikke har et anerkendelsesværdigt formål.

I praksis betyder det at amerikanske turister nu igen kan rejse til Danmark – forudsat at man er færdigvaccineret.

Må man rejse som turist til USA fra Danmark? NEJ

Svar: Nej – man må per 8. juni 2021 fortsat ikke rejse til USA fra Danmark, hvis man ikke har et anerkendelsesværdigt formål med rejsen.

Hos Udenrigsministeriet i Danmark er USA nemlig fortsat kategoriseret “orange”.

Coronasmitte.dk – Regler for udlændinge med fast bopæl i udlandet

Coronasmitte.dk kan man læse mere detaljeret om de aktuelle regler for udlændinge med fast bopæl i udlandet.

Særligt for færdigvaccinerede
Alle færdigvaccinerede danske statsborgere kan rejse ind og ud af Danmark uden at være omfattet rejserestriktionerne.

Færdigvaccinerede udlændinge, herunder turister, med fast bopæl i EU- eller Schengenlande, OECD-lande eller gule tredjelande er også undtaget.

Det indebærer, at man ikke er omfattet af krav om test forud for ombordstigning på et fly til Danmark og forud for indrejse i Danmark, ligesom man heller ikke er omfattet af krav om test og isolation efter indrejse i Danmark.

For udlændinge med fast bopæl i orange OECD-lande indebærer det også, at man er fritaget fra krav om anerkendelsesværdigt formål ved indrejse. Dette gælder dog ikke, hvis du har fast bopæl i et rødt land, og hvis indrejse sker fra lande eller regioner, som på indrejsetidspunktet er kategoriseret som røde.

Relaterede artikler og links

Aktuel amerikansk rejsevejledning til Danmark

CDC – COVID-19 Travel Recommendations by Destination

Find billig udlandsdansker billeje i Danmark (med adresse i USA eller Canada)

Denne artikel er senest opdateret: 10. juni 2021.