Per 2020 lancerer Lufthansa og søsterselskabet Eurowings (Lufthansas lavprisselskab) hele 6 nye ruter til USA fra Tyskland.

Eurowings

Eurowings og Lufthansa åbner nye ruter til USA.

Efter Airberlins nedtur og lukning af alle flyruter over Atlanten i 2017, har Lufthansa og Eurowings løbende øget antallet af ruter til USA.

Senest har Norwegian også skåret kraftigt ned på antallet af ruter til USA, så det er en overraskende positiv nyhed fra Lufthansa/Eurowings, at de vil satse yderligere på ruter til Amerika fra Tyskland.

Se også: Ny direkte SAS rute til Los Angeles fra Københavns Lufthavn.

For nogen af de nye operatører på USA flyvninger direkte fra Europa er det kommet som en overraskelse, hvor meget relativt ubetydelige problemer kan spolere profitabiliteten af USA ruter. Norwegian har i særlig grad været ramt af blandt andet tekniske problemer (med behov for indsættelse af reservefly) og problemer med levering af nye flytyper.

Nye Lufthansa ruter til USA fra Tyskland

Lufthansa får leveret 2 nye fly af typen Airbus 350 som bl.a. skal benyttes til følgende nye ruter fra München i sommertrafikprogrammet i 2020.

  • München – Detroit (5 ugentlige afgange med start 4. maj 2020)
  • München – Seattle (6 ugentlige afgange med start 1. juni 2020)

Søg aktuelle USA-tilbud hos Lufthansa.

Nye Eurowings ruter til USA fra Tyskland

Det lidt mindre kendte Lufthansa-ejede flyselskab Eurowings lancerer 4 nye ruter til USA:

  • München – Las Vegas (2 ugentlige afgange med start 6. april 2020)
  • München – Orlando (3 ugentlige afgange med start 7. april 2020)
  • Frankfurt – Phoenix (5 ugentlige afgange med start 29. april 2020)
  • Frankfurt – Anchorage (3 ugentlige afgange med start 1. juni 2020)

De nye Eurowings ruter vil benytte Airbus A330 fly med plads til 270 passagerer.

Søg aktuelle USA-tilbud hos Eurowings.

Relaterede artikler og links:

Oversigt over flyselskaber med fly til USA

Bedste fly-søgemaskine

Denne artikel er senest opdateret: 4. november 2020.