Rejsemagasinet Checkin.dk skriver at alle Norwegian ruter til USA fra København lukker ned i 2020. I forår-20 lukker de sidste direkte ruter fra CPH til USA.

Norwegian CPH USA

Norwegian skal spare. Der er hårdt brug for at flyselskabet Norwegian spænder livremmen ind, hvilket rammer ruter fra Danmark til USA.

Se også: Direkte fly til USA.

Til formålet har Norwegians ledelse lavet spare- og strategiplanen NEXT. Se mere om Norwegians finansielle problemer på Financial Times.

Rygtet har været der længe, men nu er der kommet en officiel udmelding fra Norwegian om lukning af ruter fra København til USA.

Boeing Dreamliner problemer

Problemer med Boeing 787 Dreamliner fly har kostet penge. Rolls Royce Trent 1000 motorerne giver stadig anledning til forsinkelser, og det er meget dyrt at have inaktive fly på jorden; uanset at Rolls Royce PLC dækker en del af regningen. Se mere på Reuters.

Passagerer har som regel krav på erstatninger for forsinkelser samt naturligvis en alternativ rejse, så selv om Rolls Royce arbejder hårdt på at få driftssikkerheden op på normalt niveau, er Dreamliner problemer en byrde for Norwegian på den relativt nye investering i langdistanceruter.

Et andet problem er manglende levering/grounding af kortdistance Boeing 737 MAX fly.

Lange ruter giver alt andet lige større og dyrere problemer end korte ruter. Norwegian har derfor valgt at skære alle direkte ruter til USA fra København væk fra og med sommer 2020.

Norwegian til USA via Oslo eller London-Gatwick

Norwegian vil fortsat flyve fra Oslo og London-Gatwick; begge med gode flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Fra Norwegian pressemeddelelse om lukning af ruter fra København og Stockholm:

Med otte daglige flyvninger til og fra Oslo og fem til og fra London har Norwegians danske passagerer fortsat let adgang til selskabets interkontinentale destinationer i USA, Thailand, Argentina og Brasilien.

Stockholm vil i lighed med Københavns Lufthavn blive lukket som langdistancelufthavn med direkte fly til USA.

Relaterede artikler og links

Norwegian pressemeddelelse: Norwegian justerer langdistanceprogrammet

Leaving Las Vegas – Norwegian taber penge på ruten fra København og nøjes med London-Gatwick-LAS

Nye Virgin Atlantic og Delta Airlines ruter fra London-Gatwick

Nye flyruter til USA med Lufthansa og Eurowings

Gode USA rute-nyheder fra Delta Airlines og KLM

Sammenlign priser på fly til USA

Denne artikel er senest opdateret: 27. november 2019.