Manhattan Skyline er ved at ændre sig markant.
New York pencil towers skyder op på mange af de dyreste adresser; især omkring Central Park. Bygningerne er langt højere og tyndere end andre skyskrabere i området.
Tynde højhuse (pencil towers) kan påvirke andres liv i The Big Apple.
New York pencil towers – rigdom i ekstrem grad
Objektivt set burde der ikke være økonomi i at konstruere meget tynde ‘skinny’ pencil towers, men en udvikling mod større ulighed i samfundet; især i det amerikanske, har gjort at de rigeste er så velpolstrede at der ingen grund er til at tage smålige hensyn til hvor mange kvadratmeter en slank konstruktion kan rumme.
Jo mere eksklusivt, jo bedre – prisen spiller en mindre rolle. Kan man få udsigt fra alle værelser i sin ‘full-floor apartment’ over 3-5 etager er det naturligvis et plus.
New York pencil towers.
En medvirkende årsag til at den nye trend tager fart er at der blandt de super-rige er en mangel på sikre aktiver at placere de enorme formuer i.
I rigmands-logik anses værdien af de ekstremt dyre lejligheder faktisk som en effektiv modvægt til kursudsving på eksempelvis aktier og obligationer.
Se også: New York lejlighed på 220 Central Park South sælges til rekordpris.
Argumentet er at der nu er så mange ekstremt rige, der efterspørger denne type ejendomme at priserne på prismæssigt ekstreme luksuslejligheder i New York formodes, uanset udviklingen i priserne på andre aktiver, at holde i nedgangstider – eller i det mindste at holde bedre end prisen på andre aktiver.
Der er således et element af risikospredning i de super riges opkøb af luksuslejligheder i New York pencil towers.
Manglende regulering – lange skygger over Central Park
Til gengæld er det ikke alle almindelige dødelige halvrige New Yorkere, som er lige begejstrede for den nye trend.
Det viser sig nemlig at der ikke rigtig findes nogen effektiv regulering af, hvordan de høje tynde tårne kan påvirke andres liv i The Big Apple. Skyggerne over den offentlige Central Park på Manhattan er med andre ord blevet længere.
Se mere om for og imod New York pencil towers i artikel på The Guardian – som også kan høres som podcast.
Fænomenet ‘trophy apartments’ til ekstreme priser findes også i London (især Kensington og Chelsea) og i Hong Kong.
Relaterede artikler og links om New York:
Oplev New York – guidebog fra Lonely Planet
Spar op til 42% på entre til attraktioner i New York
Dansk Michelin kok i New York åbner nyt spistested i Brooklyn
Denne artikel er senest opdateret: 22. februar 2019.