Oplevelser i Las Vegas Downtown
Mange besøgende i den kendte spilleby i Nevada kommer ikke udenfor The Strip, hvor alle de kæmpe tematiserede casinohoteller befinder sig. Det er synd, for Las Vegas Downtown har mange interessante oplevelser at byde på.
Find og book overnatning i Las Vegas Downtown.
Oplev centrum af den kendte spilleby i Nevada.
Find og book billetter til shows i Las Vegas
Hvad skal man se i Las Vegas Downtown?
Fremont Street Experience
En af grundene til at Las Vegas Downtown med årene har fået nyt liv er Fremont Street Experience. Den overdækkede og ca. 450 m lange gågade strækker sig over fire blokke i den vestligste ende af Fremont Street.
Når mørket falder på omdannes loftet i den overdækkede gågade sig til verdens største LED display med ca. 12,5 mill. synkroniserede LED lamper. Hver time om aftenen kan man opleve 6 min. lyd- og lysshows på det kæmpe LED display – showet kaldes Viva Vision.
Fremont Street Experience i Las Vegas Downtown.
Tæt oppe under loftet – og tæt på LED lamperne – i Fremont Street Experience har du mulighed for at svæve gennem luften i forlystelsen Slotzilla. Der er både en normal svævebane – The Zipline samt en mere supermands-agtig svævetur – The Zoomline, hvor du i bedste superheltestil kan svæve 10 etager oppe og hele vejen gennem den farverige gågade i Las Vegas Downtown.
Gratis koncerter er ligeledes en del af Fremont Street Experience – hver eftermiddag og aften spiller live-bands på forskellige scener i den overdækkede gågade – se Calender of Events.
Mob Museum i Las Vegas
Hvor skulle et gangstermuseum ligge – hvis det ikke skulle være i Las Vegas! Besøg Mob Museum i Las Vegas Downtown og få den interessante historie om mafiaens indflydelse i USA – og ikke mindst i Las Vegas.
Det er ingen hemmelighed, at den kendte spilleby i Nevada var styret af mafiaen i mange år, og casinobranchen var et perfekt skalkeskjul for at vaske meget sorte penge hvide igen. Du får hele historien på Mob Museum på en sjov og informativ måde.
Gangstermuseum i Las Vegas Downtown.
Se bl.a. masser af små videoer fra 1900-tallet og frem til idag samt oplev masser af effekter – både fra FBI og gangsterne inkl. forklarende tekst. Få indsigt i FBI-aflytninger, mafia-retssager, forbindelser til mafiafamilier og karteller over næsten hele verden – og meget meget mere.
Book og køb billetter til Mob Museum i Las Vegas
The Neon Museum & Boneyard
Neonskilte har lige siden slutningen af 1920’erne været en stor del af Las Vegas’ identitet, og i skiltenes storhedstid fra 1930’erne til 1990’erne kunne man ikke undgå at blive fascineret af de mægtige og farvestrålende skilte – både i centrum af byen og på The Strip.
Nu har kæmpe LCD og LED skærme overtaget en hel del af “skiltningen” i spillebyen, og i 1996 blev Neon Museum oprettet, hvor noget af byens historie og identitet nu er bevaret via mange af de ikoniske nedtagne neonskilte.
Neonmuseet er bedst at besøge, når mørket er faldet på.
Museet består dels af The Neon Museum’s visitors center samt Boneyard.
Visitor center ligger i den ikoniske muslinge-skal formede lobby-bygning fra La Concha Motel. Motellet lukkede i løbet af 00’erne, og blev fra The Strip flyttet til Las Vegas Downtown, hvor Neon Museum Boneyard allerede lå.
På den udendørs Boneyard er udstillet over 120 nedtagne neonskilte, og med det nye show Brilliant vækker moderne lysprojektører flere af de gamle skilte til live om aftenen med dertil hørende musik fra Las Vegas legender som bl.a. Frank Sinatra og Dean Martin. For at få det fulde udbytte bør man besøge Neon Museum om aftenen, og husk at reservere billetter, idet neonmuseet i Las Vegas med årene er blevet meget populært.
Se video om tilblivelsen af Brilliant show på Neon Museum herunder:
Brilliant show på neonmuseet.
Tag en Segway tur i Las Vegas Downtown
Oplev centrum af Las Vegas via en hyggelig guided Segway tur rundt i den gamle del af spillebyen.
Reserver og køb billetter til Segway tur i Las Vegas
The Haunted Museum
Det hjemsøgte museum i Las Vegas finder du også i byens centrum. Tag turen gennem ca. 30 forskellige rum og lad dig blive forskrækket af de pludselige hjemsøgte genstande, mennesker og meget mere. Ikke anbefalelsesværdigt for mindre børn.
Book og køb billet til The Haunted Museum
Fear the Walking Dead Survival
For fans af zombie-serien The Walking Dead er der kommet en relativ ny 4-D forlystelse, hvor du selv kan komme med helt ind i zombie-universet.
Læs mere og bestil billet til Fear the Walking Dead Survial i Las Vegas
Relaterede artikler og links: