Hyundai-Kia koncernen fra Sydkorea har vind i sejlene.
I 2017 introduceres det nye bilmærke Genesis, som forsøger at gøre Lexus kunsten efter som prestige-mærke på især det amerikanske marked.
Hyundai og Kia har dog langt bedre fat i de billigere bilklasser. Salget af billige Kia og Hyundai biler med masser af udstyr og lang garanti går strygende.
Economy rental class Kia Rio 4-door.
Se også: Billeje-klasser i USA.
Faktisk er det sjældent at et stort USA-billeje selskab ikke har én eller flere Hyundai og/eller Kia bilmodeller i flåden.
Billigste USA-billeje – Kia Rio 4-door LX
De billigste biler til leje i USA er ikke nødvendigvis at betragte som minibiler (som i Danmark).
Mindste udlejningsbil I Miami, Los Angeles, New York, Orlando og mange andre lufthavne i USA vil ofte være en Kia Rio.
Ny model Kia Rio 5-door
I USA skriver Kia på egen hjemmeside (december 2016) at Kia Rio ‘is as fun to look at as it is to drive’ – så det må Kia jo mene. Rio’en er naturligvis forhjulstrukket (ligesom gamle model) til gavn for sikkerheden.
En Kia Rio 4-dørs i USA koster med rabat osv. omkring 90-95.000 danske kroner (dollarkurs knap 7 kroner). De fleste amerikanske kunder forhandler sig frem til en EX-model – og kunderne er I øvrigt ofte meget unge – eller forældre til de meget unge.
Fakta om Kia Rio – økonomisk USA billeje
Der er basalt set kun én benzin-motorer til rådighed for Rio’en i USA.
Per 2016 var den på 1,5 liter, mens den nye 2017/2018-model kun fås med en 1,6 liter motor.
Effekten for den lidt større 1,6 er 130 hestekræfter i både den 4-dørs og den 5-dørs Kia Rio.
Dieseludgaven Kia Rio 1,4 CRDi vil ikke kunne fås i USA, men kan ske at blive mest solgte motor-udgave i Europa afhængig af prissætning. Diesel-teknologien er imidlertid på vej ud af bilfabrikkernes programmer, så der udvikles ikke nye motorer.
Hvordan kører en Kia Rio?
Køreoplevelsen i en økonomi-klasse Rio er til at overse, men selv i de billige sydkoreanere er der efterhånden faktisk kræset om både chauffør og om passagerer.
Specielt kan man argumentere for at den generelle kvalitets-standard for ‘full size’ amerikanerbiler (og dermed alle populære USA udlejningsbiler) er på et sammenligneligt niveau med de billige Kia og Hyundai – hvoraf langt de fleste i øvrigt er produceret i Trump’s hovedaversions-land (afhængig af humør naturligvis) Mexico.
Video – ny model Kia Rio 2017-frem.
Fra og med 2017-model vil alle nye Kia Rio enten være 5-dørs eller 4-dørs. 3-dørs versionen bliver ifølge branche-kilder indstillet grundet manglende efterspørgsel.
En central ‘touch-screen’ fungerer i den nye model som kontrolpanel for en stor del af bilens funktioner.
Nyt interiør-design til Kia Rio.
I USA er avanceret sikkerhedsudstyr endnu ikke indført i alle billige nye biler, men Kia Rio vil fra og med 2017 kunne fås med automatisk nødbremse og vil også kunne ‘se’ fodgængere. Der vil være mulighed for at tilkøbe ‘lane-assist’ og flere andre avancerede elektroniske hjælpefunktioner.
Kia Rio – 4-dørs version ved leje af bil i USA
Der er sådan set pæn god plads i en 4-dørs Rio. Bagagerum størrelse er dog fortsat blandt de mindre i forhold til amerikanske udlejningsny biler generelt. Når det er sagt, er det imponerende, hvad en ny model (2018-frem) Rio kan sluge af baggage.
Er man 3-5 personer i Staterne i længere tid, vil en større bil til leje dog som regel være at foretrække og ikke særligt meget dyrere.
En Kia Rio 4-dørs rummer 388 liter i den nye 2018-frem udgave, mens den 5-dørs udgave (ligeledes ny model) rummer ca. 493 liter. Begge tal med udnyttelse af bagsædet. Bemærk at man ofte får den 4-dørs udgave stillet til rådighed i denne klasse.
Kia Rio 4-door rental car – boot size/bagageplads.
Store forventninger til ny Kia Rio
I 2015 solgte Kia hele 473.000 stk. Rio, som dermed blev det sydkoreanske mærkes bedst sælgende model.
Den nye forbedrede Kia Rio optræder ofte som 4-dørs model hos USA billeje-selskaber.
Der satses derfor stort på at fastholde interessen, og udlejningsselskaber i USA vil få tilbudt solide rabatter for at købe den nye model til flåden.
Per primo 2017 anvender blandt andet følgende USA-billeje selskaber Kia Rio i økonomiklassen (economy) :
- Alamo
- Dollar
- National Car Rental
Denne artikel er senest opdateret: 25. marts 2019.