Kendte casinoer på The Strip Las Vegas
Nogle af verdens mest fashionable og kendte casinoer ligger på The Strip Las Vegas.
De tematiserede kæmpe bygningskomplekser ligger side om side på den 7 km lange strækning syd for Las Vegas Downtown.
Casinoer på The Strip Las Vegas – her Bellagio.
Flere af de kendte casinoer på The Strip Las Vegas har været med i populære amerikanske film, og ligeledes er flere af de flotte casinoer berømte for deres ekstraordinære underholdnings-shows, som tiltrækker besøgende fra hele verden.
Caesars Palace Las Vegas
Da Caesars Palace åbnede i 1966 satte det nye højder for luksus og overdådighed indenfor casino- og hotelområdet i USA. Høje flotte springvand langs The Strip, tro kopier af de kendte klassiske græske statuer og cocktail-piger klædt som fantasiens gudinder var blot nogle af de farverige ingredienserne i dette græsk-romerske fantasiunivers i Las Vegas.
Kendte casinoer på The Strip Las Vegas – Caesars Palace.
Caesars Palace er med i kendte film som Rain Man og Tømmermænd i Vegas / The Hangover.
Med den imponerende scene Colosseum tiltrækker Caesars Palace hvert år verdensnavne indenfor showbusiness – nogle af superstjernerne, som har optrådt her inkluderer bl.a. Celine Dion, Elton John, David Copperfield og Cher.
Populært casino for sports-væddemål
Over årene er Caesars Palace blevet meget populær blandt sports-gamblere. I deres Sports Book har casino’et bl.a. en enorm 143 tommer buet LED væg – den største på The Strip – hvorpå store sportsbegivenheder bliver vist.
LED væggen i sports-gambling afd. / Sports Book på Caesars Palace.
Publikum kan spille live på masser af sportsbegivenheder på samme tid og online gambling når helt nye højder, når man sidder og kan følge med i masser af sports-events på samme tid. Ønsker du at spille på sport i Las Vegas er et besøg i Caesars Palace et must.
MGM Grand
Et af de største casinoer i Las Vegas var i mange år MGM Grand, og udover de traditionelle spil og varianter af eksempelvis poker, blackjack, roulette mv. er MGM Grand blevet kendt for at være et populært sted for besøgende, som ikke nødvendigvis ønsker at spille om penge i Las Vegas.
Det nye Level Up på MGM Grand i Las Vegas.
I Level Up på MGM Grand finder man både nye imponerende interaktive spil, store rum med Virtual Reality oplevelser samt traditionel bordtennis, air-hockey og pool-borde. Oplev også en af verdens største Pac-Man spil i Level Up, som åbnede dørene i 2017.
MGM har ligeledes introduceret online casino, som kan benyttes i staterne New Jersey og Nevada.
For danske muligheder for casinospil via nettet se casinoportalen.dk.
Bellagio Hotel & Casino
Endnu et overdådigt casinohotel på The Strip i Las Vegas er Bellagio. For kendere af Las Vegas er Bellagio et af de mest populære casinoer for poker spillere.
Bellagio med det populære poker-rum.
Det kendte poker-rum på Bellagio er ikonisk, og mens man spiller poker kan man få serveret både mad og drikke – og sågar ryg- og nakkemassage kan arrangeres mens man spiller – både dag og nat.
Læs også om det imponerende fontæneshow på Bellagio.
The Mirage i Las Vegas
Snakker man om Las Vegas vil mange kendere af spillebyen også komme til at tænke på Steve Wynn. Casino-mogulen byggede sit første store prestige-project The Mirage på The Strip i slutningen af 1980’erne. Det imponerende casinohotel blev startskuddet samt forbillede for de adskillige tematiserede casinoer, som årene efter skød op på række på The Strip i Las Vegas.
Den imponerende vulkan foran The Mirage på The Strip.
The Mirage var på mange måder foregangs-casino i Las Vegas i starten af 1990’erne. Det var det første casino til at opsætte non-stop sikkerheds-kameraer over spillebordene for at undgå snyd, og ligeledes blev shows – med Mirage i spidsen – efterhånden en meget stor del af oplevelses-tilbuddene i Las Vegas.
Magikerne Siegfrid & Roy samt flere Cirque du Soleil shows viste vejen på The Mirage, og i de senere år er det ikke mindst Cirque du Soleil showet LOVE om The Beatles, som hvert år trækker mange besøgende.
Venetian og Palazzo casinohoteller
De to casinohoteller Venetian og Palazzo er naboer, og opererer under samme spille-licens i Las Vegas. Som navnene antyder er designet af de to resorts kraftigt inspireret af Venedig og dermed den gotiske arkitektur.
Både Venetian og Palazzo er luksus casinoresorts, og du finder alskens hasardspil som roulettte, kortspil, terningespil mv. Grænserne for pengeindsatser er høje og der er masser af spisesteder og udskænkningssteder lige op af spillehallerne.
Kendte casinoer på The Strip i Las Vegas – Venetian og Palazzo.
Online sportsbetting er efterhånden blevet en stor del at forretningen for casinoer i Las Vegas, og i Venetian’s Sports Book kan du opleve både store fælles skærme og individuelle mindre båse/booths, hvor man kan spille på sportsresultater.
Palazzo og Venetian er forbundet via det store flotte spa-område The Canyon Ranch SpaClub. I det kæmpe spa-område kan man både få massage, blive skrubbet, få mange varianter af ansigtsbehandling og meget mere. Derudover findes et decideret Aquavana Hydrothermal experience med ex. forskellige former for dampbade og finsk sauna. Klatrevægge, kæmpe fitnesscenter samt sunde gourmet restauranter er også en del af de mange tilbud på Venetian, Palazzo og Canyon Ranch SpaClub.
Mandalay Bay
Sammen med MGM Grand konkurrerer Mandalay Bay om titlen som det største casinohotel i Las Vegas. Det imponerende Mandalay Bay Hotel & Casino stod færdigt i 1999 – i 2003 åbnede det tilhørende Mandalay Bay Convention Center.
Mandalay Bay – et af de kendte casinoer på The Strip Las Vegas.
I casino Mandalay Bay finder du masser af plads og højt til loftet, og med over 1.700 spillemaskiner, video poker maskiner med over 300 variationer af pokerspillet kan man ikke andet end blive imponeret når man træder ind i dette casino på The Strip.
Det populære Cirque du Soleil show ONE om Michael Jackson kan opleves i Mandalay Bay Theater.
Derudover er Mandalay Bay også meget populær pga. sine flotte udendørs pool faciliteter. Faktisk kaldes den største pool for “The Beach”, idet 2.700 ton strandsand blev benyttet til konstruktionen af det imponerende poolområde. Faciliteterne omfatter ligeledes en mængde af koldtvandsbasiner, hot tubs og sågar en Lazy River, som snor sig gennem poolområdet.
I oktober 2017 blev Mandalay Bay desværre kendt verden over pga. en skud-massakre i Las Vegas, hvor gerningsmanden skød fra en suite på 32. etage og dræbte 58 mennesker samt sårede over 800.
Circus Circus Las Vegas
Det teltformede casino med stribet tag i den nordlige ende af The Strip er Circus Circus. Dette casinohotel er leveringsdygtig i underholdning for hele familien, og betragtes da også af mange som det mest familievenlige casino i Las Vegas.
Kendte casinoer på The Strip Las Vegas – Circus Circus.
På Circus Circus casino kan børn og barnlige sjæle bl.a. more sig i Adventuredome, som bedst kan betegnes som et indendørs action tivoli med rutsjebaner, karuseller, radiobiler, klatrevægge, bungee-jump, laserbaner, interactive spil og meget meget mere.
Circus-delen af det familievenlige casinohotel viser sig bl.a. en gang i timen, når akrobater udfører deres tricks i form af en lille gratis opvisning.
Samtidig er det på Circus Circus at voksne kan få undervisning i at spille blackjack, roulette og flere af de populære spil i Las Vegas.
Poolområdet på Circus Circus er i bedste familievenlige stil inklusiv både splash zone og vandrutsjebaner.
Luxor Las Vegas
Et af de mest kendte vartegn i Las Vegas er casinohotellet Luxor. Den 30-etagers sorte pyramide med den store sfinks ved indgangen har siden 1993 været en populær del af den sydlige del af The Strip.
Luxor Las Vegas – et af de kendte casinoer på The Strip Las Vegas.
Casinoet i Luxor kan ved første øjekast virke mindre end mange af de nyere casinoer på The Strip Las Vegas, men det indeholder over 60 borde med blackjack, poker-varianter mv.
Når mørket falder på kan man opleve en kraftig lysstråle, som skyder op gennem toppen af pyramiden.
Aria Resort and Casino Las Vegas
Aria er en del af CityCenter Las Vegas, som er et stort og flot bygningskompleks, som åbnede i 2009.
Selve casinoet på Aria inkluderer alle tænkelige hasardspil, som Las Vegas kan byde på, og derudover findes en High-Limit Lounge, som er en VIP-lounge, og hvor beløbsgrænsen for spil er meget høj.
Aria Resort and Casino – en del af CityCenter på The Strip.
Aria er desuden kendt for at være stedet med de fleste spillemaskiner i Las Vegas, og ligeledes i denne afdeling af Aria Casino finder man et High-Limit rum kaldet SPIN, hvor den højeste indsats for spillemaskiner i hele Nevada kan tilvælges. Eksempelvis $5.000 per “træk i den en-armede tyveknægt”. Over 2.000 spillemaskiner i mange forskellige afskygninger finder man i Aria casino.
Encore og Wynn Las Vegas
Steve Wynn’s seneste store prestigeprojekt i spillebyen er Wynn Las Vegas – åbnede i 2005 og Encore Las Vegas – åbnede i 2008. De to resorts ligger på samme 87 hektar store grund i den nordøstlige del af The Strip.
Luksus casinohoteller i Las Vegas – Wynn og Encore Resorts.
Begge casinohoteller er i den eksklusive ende af skalaen, og om sommeren tilbyder de to resorts også udendørs casino lige ved siden af poolen.
Cosmopolitan
Et af de nyeste og mest fashionable luksus casinoer på The Strip Las Vegas er The Cosmopolitan of Las Vegas, som slog dørene op i december 2010.
Den populære natklub på The Cosmopolitan.
Cosmopolitan er med årene blevet kendt for at være casinohotellet for folk, som ikke falder for de tematiserede kasinohoteller, men gerne vil opholde sig på det mere hippe Cosmopolitan, hvor man i casinoområderne kan følge med i livet på The Strip via de kæmpe gulv til loft vinduer.
Derudover er The Cosmopolitan of Las Vegas populær for sin natklub, som tiltrækker mange folk hver aften og nat.
Relaterede artikler: