Jul i New York

Flere og flere danskere har i årenes løb taget en decembertur til USA for at opleve jul i New York. Dels for at nyde den fascinerende metropol i julemåneden og dels for at foretage lidt juleshopping i den amerikanske storby inden den kommende højtid.

Book dansk guidet tour hos Turist i New York

Julebelysning New York

Masser af julestemning i New York i december.

Der er masser at opleve i USA’s største by i december måned – herunder følger vore anbefalinger til jul i New York.

Mange besøgende i New York benytter naturligvis også muligheden i december måned for at besøge verdenskendte museer, hyggelige kvarterer og generelt opleve stemningen i byen, som aldrig sover.

REJSETIP: Find billige flybilletter til New York.

Lad os slå det fast med det samme – jul i New York er kæmpestort. Røde julesløjfer i gadelygterne, kæmpe julekugler, syngende og dansende nisser, julemænd der spiller på klokker og masser af blinkende rensdyr er blot nogle af oplevelserne, der venter i metropolen på østkysten af USA i december måned.

REJSETIP: Find rabat på entrebilletter og sightseeing i New York

Hvad skal man se i New York i december?

  • Gåtur på 5th Avenue på Manhatten
  • Rockefeller Center juletræet og skøjtebanen
  • Summit One Vanderbilt udsigtsplatform
  • Kæmpe julekugler på Sixth Avenue
  • Bryant Park Winter Village
  • Union Square Holiday Market

Gåtur på 5th Avenue på Manhatten

En gåtur på 5th Avenue er et must, når du besøger New York i december. Forbered dig på mange mennesker, som ofte i sneglefart passerer de mest fashionable stormagasiner og eksklusive modehuse. Ja, der kan ligefrem være kø for at stå og beundre butiksruderne. Disse kæmpe og dyre forretninger investerer masser af dollars på juleudsmykninger i de store udstillingsvinduer ud til 5th Avenue.

Jul i New York

Trængsel på 5th Avenue – december i New York.

Et par af de mest populære er vinduerne ved Lord & Taylor’s, Saks fifth Avenue og Berdorf Goodman, hvor du finder masser af bevægelige figurer, musik og lysshow. Macy’s på 34th Street – som er verdens største butik/stormagasin – har ligeledes imponerende julevinduer, som er et besøg værd.

Rejsetip: Oplev New Yorks skyline fra vandet på et jule-cruise. Nyd jule-atmosfæren mens du på sejlturen passerer forbi Manhattans skyskrabere, Frihedsgudinden, Ellis Island og meget mere. Vælg mellem flere afgangstider, og sæt sejl ombord på en elegant dekoreret yacht.

Book billetter til festlig jule-cruise i New York

Rockefeller Center juletræet

New Yorks største juletræ finder du ved Rockefeller Center på Manhatten. Det er hvert år en stor begivenhed i USA, når det berømte træ tændes – oftest ultimo november eller i begyndelsen af december. I 2022 vil træet blive tændt om aftenen 30. november, og for mange amerikanere er dette startskuddet for juleforberedelserne. Begivenheden fejres med live-show, som i mange år er blevet transmitteret live på amerikansk tv.

Rockefeller New York

Juletræet og skøjtebanen The Rink ved Rockefeller Center.

Hvert år i starten af november bliver en op til 30 meter høj rødgran lokaliseret og udvalgt af den hovedansvarlige gartner ved Rockefeller Center. Træerne er de seneste mange år blevet doneret, og flere skovejere sender hvert år deres træ-forslag til Rockefeller Center i håb om at blive udvalgt som leverandør af årets juletræ. Traditionen med det store flotte juletræ ved Rockefeller Center startede helt tilbage i 1933.

Læs mere om Rockefeller Center Christmas Tree

Den nok mest kendte skøjtebane i verden ligger også ved Rockefeller Center i New York. Fra primo november til april er The Rink at Rockefeller Center åben, og især op til jul er skøjtebanen i centrum af New York en meget populært attraktion for både turister og folk bosiddende i byen.

The Rink er ikke mindst blevet verdenskendt pga. den er blevet brugt som kulisse i en del populære amerikanske film – såsom Alene Hjemme, Elf og Ghostbusters.

Nyd udsigten fra toppen af Rockefeller Center

Den 70-etagers høje Rockefeller bygning i flot art deco stil er ligeledes et godt alternativ til trængslen i Empire State Building, når du skal nyde New Yorks julebelysning fra en skyskraber. Top of the Rock kaldes toppen af Rockefeller bygningen, og herfra har du en spektakulær udsigt til New York skyline med en 360 gr. udsigt.

Toppen af Rockefeller Building

Flot udsigt til Empire State Building fra toppen af Rockefeller.

Fordelen ved at besøge Top of the Rock i stedet for Empire State Building er udover tiden du sparer i kø også, at du får en fantastisk udsigt til netop den flotte Empire State bygning.

Book billetter til Top of the Rock i Rockefeller bygningen

Summit One Vanderbilt – ny oplevelse i N.Y.

Et andet flot og meget imponerende udsigtspunkt i New York er fra den nye skyskraber på Manhatten – One Vanderbilt (stod færdig i sept. 2020).

I oktober 2021 åbnede observationsdækket Summit, som ligger i 335 meters højde på toppen af One Vanderbilt skyskraberen. Den unikke beliggenhed betyder, at Summit imponerer med en overdådig udsigt til alle de omkringliggende berømte bygninger og vartegn – heriblandt Times Square, Empire State Building, Bryant Park og mange flere.

Summit One Vanderbilt

Transcendence området i Summit One Vanderbilt.

Det der gør Summit helt specielt er at observationsdækket fylder hele tre etager på toppen af den imponerende skyskraber, og alle væggene er lavet af glas, som gør oplevelsen unik.

På de tre etager finder man desuden fire forskellige sanseoplevelser – Transcendence, Affinity, Levitation og Ascent.

I Transcendence området, som er det første du træder ind i, smelter glas, spejle og endeløse reflektioner sammen, og dette skaber en helt surrealistisk oplevelse i over 300 meters højde.

Affinity Summit One Vanderbilt

Svævende balloner og fantastisk udsigt i Affinity området.

Affinity byder på mange hundrede sølvfarvede balloner, som svæver rundt i lokalet, hvor der er imponerende udsigt til både Central Park og Manhatten Uptown.

Levitation består af to udhæng oppe i 335 meters højde – med glasgulv! Levitation er selvklart ikke for personer med højdeskræk.

Ascent er navnet på de to elevatorer udført i glas, som kører op fra observationsdækket på skyskraberen One Vanderbilt.

Ascent - Summit One Vanderbilt

To glaselevatorer – Ascent – kører op fra observationsdækket – Summit.

Der er ligeledes en udendørsterrasse med bar samt en indendørs café med pejs  i Summit One Vanderbilt. Udsigten fra begge steder er kort sagt fænomenal.

Book billetter til Summit One Vanderbilt

Kæmpe julekugler i New York

Ikke langt fra Rockefeller Center finder du en anden af New Yorks ikoniske juledekorationer.

Julekugler New York

Julekuglerne på Sixth Avenue – Jul i New York.

Du bliver igen igen bekræftet i det faktum, at alt er større i Amerika, når du ser de kæmpe julekugler foran den tidligere Exxon Building på 1251 Sixth Avenue – også kaldet Avenue of the Americas. Siden 1993 har disse enorme julekugler været en del af udsmykningen i december i New York.

Bryant Park Winter Village

Allerede fra ultimo oktober og helt frem til marts kan du besøge Bryant Park Winter Village i Bryant Park, New York. Denne vinterlandsby i Bryant Park består af over 170 boder og stande, hvor du ikke mindst vil kunne blive inspireret til årets julegaveindkøb. De mange boder indeholder alt lige fra smykker, skønhedsprodukter og kunstværker til alskens produkter indenfor interiør, design og legetøj. Ligeledes er der naturligvis slikboder, lækker chokolade og masser af spise- og kaffeboder.

Bryant Park Winter Village

Bryant Park Winter Village.

Ligeledes finder du i Bryant Park Winter Village en stor udendørs skøjtebane, som til forskel fra skøjtebanen ved Rockefeller Center er gratis at benytte.

Benyt evt. muligheden for at komme på en imponerende guidet julelys-tur i området Dyker Heights som ligeledes inkluderer guidet gåtur i Bryant Park Winter Village.

Reserver billetter til guidet julelys-tur i Dyker Heights + Bryant Winter Village

NY Dyker Heights

Imponerende juleudsmykninger i Dyker Heights – Jul i New York.

Der er ligeledes mulighed for at opleve de flotte julebelysninger via en guidet bustur i det kendte område Dyker Heights.

Reserver billetter til guidet bustur – Julebelysning i Dyker Heigts

Union Square Holiday Market

Endnu et populært New York julemarked finder du i Union Square Park, som ligger mellem 14th og 15th Str. Dette marked kan minde lidt om traditionelle julemarkeder i Europa med lokale producenter af eksempelvis smykker, lædervarer, tørklæder og kunstværker.

Læs mere om Union Square Holiday Market

Central Park

Har du brug for at komme lidt væk fra juleræset med de mange mennesker, julemusik og julegaver kan en gåtur i Central Park anbefales. Den grønne oase i hjertet af New York tiltrækker nemlig ikke så mange besøgende i december måned.

Central Park

Jul i New York inkluderer naturligvis en tur i Central Park.

Pga. de mange tilbud rundt om i byen i jule-måneden er Central Park et mindre befolket område at besøge på dette tidspunkt af året. Nyd den flotte park med dens mange stisystemer langs søer med spektakulær udsigt til de enorme bygninger på Manhatten. Er du i skøjtehumør er der også i Central Park to skøjtebaner i vinterperioden.

Nyd julemusik i St. Patricks Cathedral

Er du i New York kort før jul, kan det varmt anbefales at opleve en julekoncert i Saint Patricks Cathedral.

St. Patricks Cathedral i New York

Jul i New York – besøg St. Patricks Cathedral.

Den flotte og store kirke skaber en imponerende ramme om de årlige musikarrangementer i december.

Find koncerter i St. Patricks Cathedral

Museer i New York i december

Mange turister besøger New York i december måned, og derfor er der også travlt på de verdenskendte museer i byen. Et par af de mest populære og anmelderroste museer:

The Metropolitan Museum of Art, The Met – Oplev et af de største og mest imponerende kunstmuseer i verden.

Reserver billetter til The Met i New York

Museum of Modern Art, MoMA – Dette populære museum i New York betegnes ofte, som et af verdens mest indflydelsesrige museer indenfor moderne kunst.

Reserver billetter til MoMA i New York

Guggenheim Museum

Det flotte Guggenheim Museum.

Solomon R. Guggenheim Museum, The Guggenheim – Dette verdensberømte kunstmuseum i New York med sit enestående design er et af de mest berømte bygningsværker i New York.

Reserver billetter til Guggenheim Museum i New York

Tip: Spar 40% på 5 topattraktioner med CityPass New York

The Holiday Train Show i N.Y. Botanical Garden

Er der børn med på december-turen til New York kan The Holiday Train Show i New York Botanical Garden være et godt valg.

På denne modeljernbane er inkluderet 175 kendte steder i New York, og alt er produceret og udformet i naturlige materialer.

Læs mere om The Holiday Train og reserver billetter.

 

Relaterede artikler: