Danske Henrik Fisker var den 21. august gæst på Fox Business TV.
Bildesigner Henrik Fisker med bopæl i Los Angeles, Californien er forholdsvis kendt i USA for sit ‘drive’ og evne til at skabe gode forbindelser som entreprenør i bilbranchen – også til toppen af amerikansk showbiz og erhvervsliv.
Der er desuden et ukueligt marketing-talent (på trods af hårde odds) i manden fra Allerød, som allerede som barn vidste at han ville være bil-designer.
Fisker Karma hybridbil i Jay Leno’s bilsamling – modellen gik ud af produktion efter problemer hos Fisker Automotives batteri-leverandør.
Se også: DR’s Steffen Kretz interview med Henrik Fisker.
Henrik Fisker vurderer Elon Musk, Tesla
I programmet på Fox Business blev Henrik spurgt om sin vurdering af Elon Musk; specifikt om Tesla grundlæggeren måske skulle vælge at træde tilbage som CEO i lyset af de åbenlyse problemer hos Tesla.
Henrik Fisker, som selv har prøvet turen med Fisker Automotive (Fisker Karma bilen), vurderer at der ikke er nogen, som realistisk set kan gå ind og lede en uafhængig startup bilfabrik mere effektivt end grundlæggeren. En Tesla vurdering uden Elon ville derfor sandsynligvis være mere negativ.
Se den danske bil-designer Henrik Fisker på Fox TV:
Link: Henrik Fisker på Fox Business.
Antal elbiler i USA
Der blev i 2017 solgt ca. 199.000 elbiler i USA (EV’s).
Med et samlet bilsalg i USA i 2017 på 17,25 millioner biler (inklusiv light trucks) har elbiler i USA en forsvindende lille andel af markedet.
Se også: Mest solgte bil i USA er Ford F-150 Series.
Tesla solgte i 2017 ifølge Automotive News Data Centre 55.120 biler. Det er ca. 300 biler færre end Porsche solgte i Staterne samme år. Porsche er én af de producenter, som tjener flest penge per solgt enhed.
Tesla er derimod én af de producenter, som tjener færrest penge per solgt enhed (eller har størst tab per enhed). Tesla og Porsche er konkurrenter i segmenterne Large Luxury Cars (Tesla S – Porsche Panamera) og Luxury SUV (Tesla X – Porsche Cayenne).
Tesla’s seneste EV satsning er Model 3 – som for én gangs skyld ikke har en Porsche som konkurrent (endnu).
Hvilken elbil sælger bedst i USA?
Følgende elbiler (bilmodeller) sælges i antal over 10.000 stk. i USA (EV sales 2017):
- Tesla S – godt 28.000 EV biler (BEV) – nogen siger nærmere 27.000, men det er deromkring
- Chevrolet Bolt – godt 23.000 EV biler solgt (BEV)
- Tesla X (SUV) – omkring 21.000 EV biler solgt (BEV) – nogen siger nogen få tusinde flere, men vi tror mest på de 21k
- Toyota Prius Prime – godt 20.000 EV hybrid-biler
- Chevrolet Volt – under 20.000 EV hybridbiler
- Nissan Leaf – ca. 11.000 (af den forrige model Leaf BEV) – ny model forsinket, så næste års salgstal vil blive voldsomt bedre
BEV står for pure Battery Electric Vehicle. En EV kan også være en hybrid, som eksempelvis BMW i8, der har en lille benzinmotor også.
Tesla nåede at få plader på mellem 1700 og 2300 Tesla Model 3 i hvad Elon Musk betragtede som et ‘produktions-helvede’ – se Wired-artikel om Tesla.
Opgørelsen af salgstal for Tesla biler i USA er lidt svævende i og med at Tesla ingen forhandlere har, og definition af salg bruges som marketingsredskab.
BMW solgte samlet godt 20.000 EV’s i USA af forskellige modeller såsom 3-serie, 5-serie, BMW i3 og BMW i8. Andre bilmærker med under 5000 EV biler solgt i USA dette år tæller Fiat/Chrysler, VW, Kia, Audi, Hyundai, Mercedes, Porsche, Volvo og Cadillac.
Relaterede artikler:
- Google selvkørende bil – Waymo køber 20000 nye elektriske I-PACE SUV biler fra Jaguar
- Los Angeles biludstilling – nyheder og specialbiler på LA Auto Show
- Hvordan vælger man den rigtige bilklasse ved USA-billeje?
(Guide til bilklasser)
Denne artikel er senest opdateret: 19. juni 2019.