Morten Andersen har som ‘kicker’ i amerikansk fodbold opnået, hvad de fleste højtbetalte NFL-atleter kun kan drømme om.
Efter en karriere på 25 år blev han i 2017 optaget som medlem af Pro Football Hall of Fame; en titel, som er forbeholdt de absolut bedste spillere gennem tiden.
Morten Andersens takketale – Pro Football Hall of Fame.
NFL Guldjakken til Morten Andersen
Som bevis på sin indlemmelse i Pro Football Hall of Fame fik Morten Andersen traditionen tro en såkaldt guldjakke, og det er denne, som henvises til i en ny dokumentarfilm om den unge udvekslingsstudent fra Struer, som kom helt til tops i amerikansk fodbold.
Trailer til Guldjakken – Fra Struer til Hall of Fame.
Filmen har premiere i Imperial biografen i København mandag d. 12. november. Herefter vil den kunne ses rundt omkring i landet. Man kan finde oversigt over biografer, hvor filmen vises, på Gulklud.dk.
Den 19, 24 og 25 november vises Morten Andersen filmen i Apollon biografen i Struer.
Se også: En fornem karriere – vej i Struer opkaldt efter Morten Andersen.
På Kickoff-Sportspub i Odense kan man søndag den 18. november opleve legenden himself til arrangementet “Morten Andersen, Jimmy Bøjgaard, NFL og Amerikansk mad“.
Bag dokumentarfilmen står folk fra TV2 Zulu: Jimmy Bøjgaard er idé-mand, Jesper Elming tilrettelægger og Claus Frederiksen er fotograf. Netop Zulu sendte perioden 2000-2007 NFL kampe direkte på dansk TV.
Senere er rettighederne overgået til Viaplay.
Se profil af Morten Andersen fra NFL film med præsentation af sønnen Sebastian Andersen:
De største bedrifter – Sebastian Andersen i video om sin far.
Denne artikel er senest opdateret: 18. marts 2022.