Den 8. oktober 2021 meddelte Centers for Disease Control and Prevention (CDC) til en række amerikanske medier, hvilke vacciner der vil blive godkendt til rejser til USA, når Biden-administrationen ophæver det gældende COVID-19 rejseforbud fra Europa – forventeligt i November 2021.
Nye regler fra CDC om vacciner, når man rejser til USA
En talsmand fra CDC har bl.a. oplyst til USA Today:
Caitlin Shockey, CDC:
Earlier this week, to help them prepare their systems, we informed airlines that the vaccines that are FDA authorized/approved or listed for emergency use by WHO will meet the criteria for travel to the U.S.
Dette er reelt en opfølgning til Biden-administrationens meddelelse fra den 20. september om, at USA vil ophæve COVID-19-rejsebegrænsningerne, der aktuelt forbyder de fleste rejser fra Europa, Brasilien, Indien, Kina, Iran og Sydafrika.
Læs også: USA forventer genåbning for rejsende fra Danmark i november 2021
Administrationen signalerede i september-meddelelsen, at man ville erstatte forbuddene med et vaccinationsmandat for de fleste udenlandske internationale flyrejsende , herunder dem, der kommer fra lande, der ikke tidligere var berørt af rejseforbudene mod COVID-19.
USA har dog ikke oplyst hvilke vacciner, der ville blive accepteret før nu – oplyst til medier via en CDC talsmand.
CDC meddeler, at de seks vacciner, der er godkendt af FDA eller er opført til nødsituationer fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, vil opfylde kriterierne for rejser til USA.
CDC: De seks vacciner, der godkendes til rejser til USA, er:
- Moderna
- Pfizer/BioNTech
- Janssen (Johnson & Johnson)
- AstraZeneca, herunder Covishield
- Sinopharm (Beijing)
- Sinovac
Det er således godt nyt fra CDC at alle de mest benyttede vacciner bliver godkendt, når man fremover rejser til USA efter corona rejserestriktioner lempes.
Alle afventer flere detaljer om de nye indrejseregler til USA
Mange andre detaljer vedrørende de nye indrejse regler til USA er stadig ukendte , herunder hvornår de nye regler træder i kraft.
Administrationen har endnu heller ikke forklaret, hvordan udenlandske rejsende forventes at bevise vaccinationsstatus, eller om rejsende, der er delvist vaccineret eller om rejsende der har modtaget en blanding af vacciner, vil blive godkendt til at rejse til USA.
CDC oplyser, at der vil blive frigivet yderligere vejledning og information, når de nye indrejse regler til USA er færdige.
Relaterede artikler og links:
USA Today: Foreign travelers with COVID-19 vaccines approved by FDA, WHO can enter the US in November
Reuters: U.S. will accept WHO-approved COVID-19 vaccines for international visitors
Aktuel dansk rejsevejledning til USA
Denne artikel er senest opdateret: 12. oktober 2021.