Den nye Ford Mustang elbil ved navn Mustang Mach E er en super cool elbil.

Ford går med sin nye SUV model i direkte konkurrence med Tesla på markedet for lifestyle elbiler (Premium EV’s).

Bedste nyhed er prisen, som starter ved kun USD 44000 (i USA) for billigste Mach-E version. Med diverse tilskud; afhængig af stat, bliver bilen som oftest væsentligt billigere – dvs. et godt stykke under USD 40.000.

Ford Mustang elbil Mach E

En rigtig køn elbil – den nye Ford Mustang elbil ved navn Mach E.

Set i en fart er der Mustang front, Tesla Model X midterparti og Mustang-inspireret bagende på den nye elbil fra Ford – og selv om det lyder rædsomt, spiller designet rigtig godt.

Mustang elbil i Danmark – pris og lancering

En dansk pris på Ford Mustang Mach E 2020 model ender sandsynligvis på omkring 425.000 kroner (451.897 kroner med forhøjet afgift). Til sammenligning koster billigste nye 2020 Tesla Model Y Long Range SUV i USA 48.000 USD – eller ca. 485.000 kroner i Danmark.

Tesla Model Y i billigste udgave til pris 430.000 kroner skulle kunne fås i Danmark fra forår 2021. De dyrere Tesla Model Y versioner: Long Range, Dual Motor 4×4 og Performance skulle komme på gaden sidst i 2020 – hvis Elon Musk ellers denne gang holder, hvad han lover.

Man kan bestille den nye Mach E fra 17. november. Levering: sandsynligvis som 2021 model sidst i 2020 til europæiske kunder. I Nordamerika vil man sandsynligvis se de første Ford Mustang Mach E hos de amerikanske bilforhandlere per sommer 2020.

Skal man investere i Tesla? – Læs mere i artiklen:
“Ford uses Mustang name, hoping new SUV will zap Tesla”.

Se analyse af den nye Mach-E inden præsentationen på YouTube kanalen TFL herunder.

Billig Mustang elbil?

Medvirkende til at holde prisen nede på rimeligt niveau er at produktionen af den nye Mustang elbil foregår på Ford production facility i Cuatitlan i Mexico.

Her er der tidligere produceret Ford Fiesta 4/5 dørs samt Ford Fiesta ST (alle US modeller). Rigtig mange US biler produceres i Mexico; heraf også nogen, som importeres til Danmark – eksempel: Honda HR-V compact SUV.

Læs mere om den nye Mustang Mach-E på Slashgear.com. (inkl. billeder)

Efter introduktion og nyhedens interesse er der gode chancer for at den nye Mach-E elbil fra Ford i billigste udgave kan købes til en pris under 400.000 kroner i Danmark. Så ligner denne SUV elbil efterhånden et rigtigt godt tilbud.

Ford Mustang Mach E – et hæderkronet navn

Den oprindelige Mustang Mach 1 var en såkaldt performance package , som kunne købes som ekstraudstyrspakke til Ford Mustang fra 1969-modellen til og med 1978. Kortvarigt i 2003-2004 fandtes der ligeledes en Mach 1 pakke inden den 5. generations Ford Mustang blev præsenteret i 2005.

Blandt bilentusiaster er Ford Mustang Mach 1 fra 1969-1970 blandt de mest eftertragtede modeller.

Mach 1 Mustang 1969-70 altid med ‘fastback’ coupe karosseri.

Se også: Ford Mustang Lithium med over 900 hestekræfter.

Relaterede artikler og links

Tips og vejledning til leje af SUV biler i USA

Denne artikel er senest opdateret: 18. november 2019.