Er man hurtig på aftrækkeren kan man i weekenden fra 24. – 26. juni være heldig at finde flybilletter med op til 50% rabat hos Fly Play.
Det nye islandske lavprisselskab fejrer nemlig 1 års fødselsdag.
Man kan sammenligne aktuelle Fly Play tilbud med øvrige flyselskaber via f.eks. Skyscanner eller Momondo.
Fly PLAY – nyt lavpris selskab med billige flybilletter til USA.
Fly Play skriver om sit fødselsdagstilbud:
Det er et år siden, at vi fløj vores første flyvning, og sikke et år det har været.Vi flyver nu til 25 destinationer på begge sider af Atlanterhavet og forbinder kontinenterne via vores hub i Island. Vi er ret stolte og glade, og vi fejrer det hele weekenden med 50 % rabat på udvalgte flyvninger, der er tilgængelige nu i vores bookingmotor.
Det er først til mølle, så find din kalender og book en billig flyrejse til din foretrukne PLAY-destination!
Flyrejser fra Europa
Betingelser: Den annoncerede rabat gælder pr. person pr. enkeltrejse, når du bestiller en tur/retur-flyvning til Island KEF, Boston BOS, Washington DC BWI eller New York SWF fra Barcelona, Berlin, Bologna, Bruxelles, København, Dublin, Genève, Liverpool, London, Madrid, Paris, Prag og Salzburg på vores hjemmeside.Tilbuddet er inklusive alle obligatoriske skatter, afgifter og gebyrer. Der gælder begrænsninger og bagagegebyrer.
Tilbuddet udløber ved midnat søndag den 26. juni 2022.
Destinationer: Island, Boston, Washington DC og New York fra Barcelona, Berlin, Bologna, Bruxelles, København, Dublin, Genève, Liverpool, London, London, Madrid, Paris, Prag og Salzburg via Island.
Rejseperiode: September 2022 til marts 2023 (undtagen jul).
Bookingperiode: 24. juni – 26. juni 2022.
Bookinger kan foretages direkte på Flyplay.com – eller sammenlign priser med øvrige flyselskaber først via via f.eks. Skyscanner eller Momondo.
Nyhed fra 2. februar 2022:
Fly PLAY – ny rute fra Danmark til New York – billige flybilletter til USA i 2022
Det nye islandske lavprisselskab Fly Play er klar med en ny rute fra Danmark til New York via Island.
Det første Fly Play fly på den nye rute fra København til New York ventes at gå i luften den 9. juni 2022.
Der er planlagt 4 ugentlige afgange fra CPH til SWF New York Stewart International Airport, som ligger ca. 75 minutters køresel fra Manhattan.
Alle afgange er med mellemlanding i Keflavik Lufthavn på Island.
Valget af den mindre New York Lufthavn Stewart skyldes naturligvis afgifterne til Stewart Lufthavn er langt lavere end i de øvrige New York lufthavne JFK (John F. Kennedy Lufthavn), LGA (LaGuardia Lufthavn) og EWR (Newark Lufthavn).
Landingsafgiften i Stewart Lufthavn er omkring 80 procent billigere end den er i de øvrige lufthavne i New York. Dette medvirker i høj grad til at Fly PLAY kan fastholde et konkurrencedygtigt prisniveau på flybilletter til New York.
Værd at bemærke om ny flyrute fra København til New York SWF:
Mellem den 1. og 7. februar kan rejser CPH-SWF bookes til en pris helt ned til 999 kroner per billet.
Stewart Lufthavn ligger i nærheden af Hudson Valley, der er det hurtigst voksende område i New York de seneste par år målt på indbyggere. Hudson Valley byder på fantastiske shoppingmuligheder og en af verdens største LEGOLAND-parker, hvilket gør regionen til en destination i sig selv.
Søg billige flybilletter fra København til New York
Nye USA-ruter fra København til Boston og Washington åbner i foråret 2022
Udover PLAY’s nye rute til New York, åbner Fly PLAY for to øvrige flyvninger til USA i 2022.
Fra april 2022 kan man rejse fra København til Baltimore/Washington International Airport (BWI)
Fra maj 2022 åbner afgangen fra København til Logan Airport, Boston (BOL)
Nyhed fra 30. september 2021:
Fly PLAY – billige flybilletter til USA i 2022?
Det kan måske blive muligt at rejse billigt fra Europa til USA igen allerede fra sommer 2022.
Et nyt lavprisflyselskab fra Island, Fly PLAY, har planer om at lancere billige flyvninger til USA fra Europa.
Det nye flyselskab har allerede ansøgt det amerikanske transportministerium om tilladelse til at beflyve nye ruter til USA.
Islands nye lavprisflyselskab PLAY har annonceret at selskabet planlægger at tilbyde billige flyvninger til USA allerede fra sommer 2022.
Hvem er Fly PLAY? – og hvordan er relationen til WOW Air?
Fly PLAY hf blev grundlagt i juli 2019 og brander sig blot som flyselskabet PLAY.
Selskabet har base i Keflavik på Island.
PLAY er et nyt lavprisflyselskab, der (i skrivende stund) allerede flyver mellem Island og Europa. PLAY tilbyder lavprisflyvninger og benytter nye og komfortable Airbus-fly.
Stifterne af Fly PLAY er to islandske iværksættere, som tidligere har stået i spidsen for WOW Air – et andet islandsk lavpris flyselskab, der opererede mellem 2012 og 2019 (ligeledes med billige ruter til USA), hvorefter det oprindelige WOW Air blev erklæret konkurs.
PLAY startede flyvninger den 24. juni 2021 med en rute fra Reykjavik-Keflavik Lufthavn til London-Stansted. I skrivende stund tilbyder PLAY også ruter fra sin base i Keflavik Lufthavn til København, Amsterdam, Paris-CDG, Berlin-Brandenburg, Warszawa, Tenerife Syd, Alicante og Barcelona-El Prat.
Der vil også blive lanceret ruter til Salzburg og Gran Canaria i den nærmeste fremtid.
Det nye flyselskab opererer en flåde på 3 Airbus A321neo, der har plads til 192 passagerer på én klasse – Economy. Der er desuden indgået aftale om leasing af yderligere 4 fly fra 2022/2023.
PLAY blev i øvrigt oprindeligt lanceret under navnet WAB (We Are Back), men har siden skiftet navn til PLAY, og selskabet Fly Play hs blev børsnoteret i Island i juni 2021.
CEO er Birgir Jónsson, og mange større islandske investorer støtter op om det nye islandske flyselskab.
Flyselskab PLAY ruter til USA
I august 2021 har PLAY ansøgt de amerikanske luftfartsmyndigheder om trafiktilladelse, så det bliver spændende at se hvilke billige ruter til USA, PLAY forhåbentligt kan tilbyde – potentielt allerede fra sommer 2022.
Spekulation om nye PLAY ruter til USA
Detaljerne om PLAY’s planlagte transatlantiske forbindelser er endnu ikke kendt, men det forventes, som Birgir Jónsson, selskabets administrerende direktør har antydet, at der vil være billige flyvninger til USA til de største byer på den amerikanske østkyst: New York, Boston og Washington.
I ansøgningen til de amerikanske luftfartsmyndigheder om trafiktilladelse fremgår:
The airline hopes to win approval so it can transport persons, property and mail from Iceland to any point in the US, as well as from any destination in the European Union. The application also covers points from behind the EU and points beyond the US.
I øjeblikket kommer Play’s primære konkurrence fra et andet nyt lavprisselskab, Norse Atlantic Airways / Fly Norse. Dette nye flyselskab, der er af norsk oprindelse, har også annonceret, at det vil lancere billige flyvninger til USA fra sommer 2022.
Til gengæld forventes det ikke at Norwegian Airlines genopstarter ruter til USA.
Fly PLAY fly klar til take-off.
Hvad er der sket med WOW Air efter konkurs?
Resterne af WOW Air blev i 2019 overtaget af USAerospace Associates.
Den nye amerikanske udgave af WOW Air har base i Washington DC og fokuserer på fragt. (I hvert fald under corona-pandemien)
WOW Air havde tidligere et interessant udvalg af lavprisflyvninger fra Island til USA og Asien i sit flynetværk.
Det er lang tid siden at der har været officielle nyheder fra det nye WOW Air, men følgende fremgår fortsat på deres hjemmeside, så der er stadig en lille chance for at USA ruter igen kommer på programmet.
Our WOW Air Passenger Service will be based in major hubs in North America and Europe
Spørgsmål om Fly PLAY?
Spørgsmål: Vil Fly PLAY flyve ruter fra København til USA?
Svar: Ja, de første 3 ruter til USA fra København er annonceret – se starten af denne artikel.
Relaterede artikler og links:
Nye lavprisruter til USA – Norse Atlantic Airways (Fly Norse)
Airline Weekly: Icelandic Startup Fly Play CEO Welcomes Comparison to Defunct Wow Air
Routes Online: PLAY seeks authority to launch maiden US routes
Check-In: WOW Air genopstår med amerikanske ejere
PLAY.IC aktie på Yahoo Finance
Denne artikel er senest opdateret: 25. juni 2022.