Del USA rejsetips, oplevelser og erfaringer i den målrettede USA Facebook gruppe, Rejs dig rig i USA, der har over 25.000 medlemmer.
Tilmeld dig Facebook gruppen her: Rejs dig rig i USA.
(Klik derefter “Bliv medlem” eller “Join group”)
Facebook gruppen Rejs dig rig i USA er indtil videre åben for alle.
Rejs dig rig i USA Facebook gruppe
Teamet bag Guide-USA.dk står også bag den populære “Rejs dig rig i USA” Facebook gruppe, hvor USA-rejselystne danskere deler rejseerfaringer og rejsetips – også ofte under rejsen i USA.
Vi administrerer USA-gruppen, som vi ligeledes markedsfører til alle vores læsere her på Guide-USA.dk.
Hvorfor lave en dansk Facebook gruppe med USA rejsetips?
Vi valgte i 2018 at overtage gruppen Rejs dig rig i USA fordi den har et unikt og målrettet fokus på danskere, der er igang med planlægning af rejser til USA, danskere der allerede rejser eller er på roadtrip i USA samt ikke mindst danskere, der blot generelt interesserer sig for at opleve landet som rejsemål.
Gruppens primære formål er at dele gode USA rejsetips, rejsetilbud, rejseberetninger og artikler om USA som rejsemål.
Læs USA rejsetips, spar penge og stil spørgsmål
Mange tips vil handle om at “rejse sig rig” – både rent økonomisk for at få mest muligt ud af rejsebudgettet i Amerika – men så sandelig også at rejse sig rig på de bedste oplevelser i USA.
Dels vil man i gruppen kunne læse de mange USA-rejsetips, der løbende publiceres af Guide-USA.dk, og dels vil mange af gruppens medlemmer også dele personlige rejseoplevelser og tips og tricks om rejser til Amerika.
Medlemskab er åbent for alle der planlægger at rejse til USA – eller blot ønsker rejsetips og søger inspiration til oplevelser i Amerika.
Spørgsmål er meget velkomne i gruppen – husk dog at benytte søgefunktionen i gruppen, så de samme spørgsmål ikke gentages alt for ofte.
Deling af billeder, videoer, links og øvrigt relevant materiale, accepteres normalt også i gruppen. Vi ønsker dog ikke at gruppen skal være en ekstern “reklame-platfom”, hvor der konstant deles links til de samme eksterne sites, USA-eksperter og rejseudbydere. Vi fjerner derfor aktivt spam og reklamer uden varsel.
Oplev USA – planlægning af rejser og oplevelser
Guide-USA.dk’s ambition er at vores USA gruppe på Facebook med tiden skal udvikle sig til at være den bedste målrettede Facebook gruppe for danskere, der planlægger at udforske og opleve USA.
De delte opslag i gruppen vil ofte have dansk relevans, og vil oftest være på dansk, men delte artikler på f.eks. engelsk, norsk og svensk kan også forekomme.
F.eks. vil man ofte kunne læse opslag om:
– Guidede ture og oplevelser i USA
– Tips til amerikanske naturparker og sightseeing
– Tips til storbyferie i New York, Miami, San Francisco, Las Vegas, LA etc
– Tilbud på rejser til USA
– Tilbud på fly, hotel, feriebolig, billeje, autocamper, transfer mv
– Tilbud på entré til attraktioner
– Roadtrip i bil, MC eller motorhome
– Nye seværdigheder i Amerika
– Tilbud fra Guide USA samarbejdspartnere
– Prissammenligninger på amerikanske produkter og rejseservices
– I ny og næ finder du også konkurrencer
Del rejsetips om USA på Facebook – del egne erfaringer og læs rejsetips og artikler.
Retningslinjer for Facebook gruppe med USA rejsetips
Følgende enkle retningslinjer for Rejs dig rig i USA gruppen bedes overholdt:
- Hold den gode tone. Personfnidder og usaglig kritik tolereres ikke – og det er gruppens moderatorer der vurderer hvor grænsen går, og opslag af denne karakter slettes uden varsel.
- Humor er sundt, og det er der plads til, men gruppen er ikke tiltænkt løbende publicering af opslag med jokes/vittigheder uden relevans for gruppens formål.
- Reklamer frabedes – kontakt redaktionen bag Guide-USA.dk hvis du er i tvivl.
Facebook gruppen er indtil videre åben for alle, og opslag kan dermed også læses af alle, men det er kun gruppens medlemmer, der kan kommentere og publicere samt dele rejsetips om USA.
Baggrund for overtagelse af Facebook gruppe:
Facebook gruppen blev oprindeligt stiftet af Mogens Thorborg Jørgensen som stod bag Rejs dig rig i USA gruppen indtil december 2018, hvor Mogens valgte at overdrage gruppen til teamet bag Guide-USA.dk. Ved overtagelsen havde gruppen 567 medlemmer.
Mogens Thorborg Jørgensen driver fortsat flere øvrige “Rejs dig rig”-grupper på Facebook – for eksempel Rejs dig rig i Spanien.
Vores portal Guide-USA.dk udvides løbende med nye USA-rejsetips, rejsetilbud, artikler, forum-indlæg og generelle nyheder om USA. Det er et kommercielt projekt, og vi tjener ofte en skilling, når vi henviser til vores partnere via links og annoncer på sitet. Vi ønsker dog på ingen måde at være et fordyrende mellemled for vores læsere og kunder – tværtimod forsøger vi at forhandle de bedste priser, og opspore/omtale de bedste rejsetilbud, hvilket vi vurderer er i tråd med den eksisterende ånd i Rejs dig rig i USA gruppen.
Relaterede artikler og links med USA rejsetips:
Find billig overnatning i USA her
Denne artikel er senest opdateret: 14. november 2024.