Januar måned er højsæson for danskernes USA billeje, og én af de mest populære destinationer er Las Vegas.
Check aktuelle priser på USA-billeje.
Man kan vælge at tage turen frem og tilbage i bil fra Los Angeles Airport LAX, men har man kørt turen gennem Nevada-ørkenen én gang i løbet af 10 dage, 14 dage eller 3 uger, er det ligesom det. Ørkenen bliver ikke mere interessant anden gang.
Én af de mest befærdede USA billeje ruter mellem LA og Las Vegas.
Se kort med ruteplanlægning mellem Las Vegas og Los Angeles.
Derfor vælger mange at flyve enten LAX-LAS (fra Los Angeles Airport til McCarran Airport) eller modsatte vej fra LAS til LAX. Vi anbefaler at flyve ud til Las Vegas med det samme og derefter at have nogen dage i Los Angeles (med lejebil – meget nødvendigt i Californien) inden aflevering af bil før afrejse fra LAX.
Toyota Camry – god plads til 5 personer – kan bl.a. lejes billigt hos Europcar USA. Se pris-eksempel på envejsleje Las Vegas – Los Angeles nedenfor.
Turen fra LAX til Las Vegas kan gøres på 4-5 timer afhængig af trafik. Se mere om envejsleje i USA.
Bilstørrelse – bedste valg til USA billeje
Redaktionen på guide-usa.dk anbefaler at leje en pæn stor bil til ferien.
Brændstofforbrug er ikke så stort et emne i Staterne. Diesel findes stort set ikke og aldrig i udlejningsbiler.
Siden VW ‘gjorde i nælderne’ med snydesoftware i dieselbiler importeret i store antal til USA, skal man ikke forvente at diesel nogen sinde biliver tilnærmelsesvist populært udover til trucks; herunder naturligvis til de største XL og Heavy Duty (HD) pick-up trucks.
Man kan dog finde motorhomes/autocamper (i USA ofte benævnt RV’s for recreational vehicles), som anvender diesel.
Til udlejningsbiler (inklusiv til SUV biler) er benzin enerådende. Prisen på benzin i USA svinger mellem ca. 2,40 USD og 3,10 USD per gallon (ultimo 2017), hvilket i danske kroner per liter vil sige mellem 3,99 kroner 5,15 kroner per liter.
Bedste billige store amerikanerbil – Toyota Camry eller Chevrolet Malibu
Når der bestilles stor bil, er man i USA oppe i Full Size klassen, som er et halvt nummer større end Ford Mondeo/Ford Fusion i standard-klassen.
Med den lidt større bil på 4,80-5,10 meters længde følger bedre udstyr og en tystere kabine. Det er ikke sikkert at bagagekapaciteten er nævneværdigt større end i eksempelvis en Ford Fusion, men full size bilen er gerne lidt mere luksuriøst indrettet.
Anbefaling: undgå at leje en lille billig bil til turen til Las Vegas. Der er umanerligt varmt i Nevada-ørkenen, og det simple air conditioning anlæg i de billigste lejebiler kan ikke følge med.
I en Camry er der plads til 425 liter baggage. Bilen bygges i Georgetown, Kentucky og har til udlejningsbrug som regel en 2,5 liter 4-cylindret motor med 206 hestekræfter. Den nye Camry model XV70 er 4,89 meter lang og fås kun i 4-dørs sedan udgave. En hybrid-udgave (el+benzin) af den nye Camry sælges sideløbende med benzinudgaven i USA.
Se mere om den nye Toyota Camry, som ikke markedsføres i Europa.
Se også: Bilklasser ved USA billeje.
Europcar envejsleje USA – Full Size til god pris
Priserne for at leje en Camry full size, Chevrolet Malibu full size eller lignende svinger en del. En typisk leje i 14 dage i januar 2018 (envejsleje) kostede omkring USD 485 alt inclusive. Det svarede til ca. 3060 kroner.
Tilbud på Toyota Camry eller lign. januar envejsleje i 14 dage med Europcar (Las Vegas – LAX).
Om dette pris-eksempel på billeje fra Las Vegas til Los Angeles:
Lejeaftalen blev indgået under følgende betingelser: Mindstealder for chauffør: 25 år. Inkluderet i denne Europcar billeje var fri kilometre, ansvarsforsikring og kaskoforsikring (CDW) – ingen selvrisiko; dog ikke dækning for skader på dæk, glas eller undervogn samt ingen dækning for tab af nøgle, mulig kørsel til Canada uden ekstra beregning. Brændstof ikke inkluderet (kunde-opfyldning af tank før aflevering, hvis man vil undgå ekstraregning). Lufthavnstillæg og bemærk envejslejegebyr Las Vegas til LAX var også inkluderet hos Europcar USA.
Denne artikel er senest opdateret: 25. marts 2019.