USA-ruter fra Norwegian og British Airways bliver negativt påvirket af de mange motorproblemer med de nye Boeing Dreamliner fly, der forårsager begrænset flykapacitet for de to flyselskabers ruter til USA fra Europa.
De aktuelle Dreamliner problemer skyldes skærpede krav fra myndighederne – Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur – EASA – til eftersyn af Rolls Royce motorerne på Boeing 787 Dreamliner flyene, som både Norwegian og British Airways har indkøbt til langdistance-flyflåden.
Boeing 787 Dreamliner har problemer med fly-motorer leveret af Rolls Royce.
Udsættelse af ny Norwegian rute til Los Angeles
Norwegian skulle den 20. juni 2018 have startet en ny direkte rute fra Milano-Malpensa Lufthavn i Italian til Los Angeles med fire ugentlige afgange. Opstarten er nu grundet Dreamliner problemer blevet udsat til 2019, hvilket har fået Norwegian til at kritisere Rolls Royce og Boeing.
For at opretholde øvrige USA-ruter fra Europa har Norwegian også set sig nødsaget til at wetlease Boeing 777-200ER vikarfly til USA afgange fra Rom og Paris. Disse fly bliver wetleaset fra det spanske flyselskab Privilege Style samt fra det portugisiske flyselskab EuroAtlantic Airways
Aflysning af 134 British Airways fly til Californien
British Airways, der ejer 26 Dreamlinere, har aflyst 134 afgange til Californien i maj og juni.
Det er særligt en af de tre daglige afgange fra London-Heathrow til Los Angeles, der bliver ramt. British Airways rute BA281/280 til Los Angeles aflyses fra den 1. til den 24. maj og igen fra den 1. juni til den 30 juni.
Desuden aflyses en daglig flyvning til San Jose i Californien fra den 1. til den 3. juni og påny fra den 9. til den 17. juni. Det er British Airways rute BA279/278.
Berørte passagerer vil blive ombooket til andre British Airways afgange eller til afgange betjent af samarbejdspartneren, American Airlines.
Relaterede artikler:
TSA PreCheck i USA muligt for SAS kunder – hurtigere sikkerhedscheck i lufthavne i USA
Denne artikel er senest opdateret: 23. december 2021.