Chinatown – oplev en bid af Asien i San Francisco
Den største Chinatown udenfor Asien samt det ældste kinesiske fællesskab i Nordamerika finder du i kvarteret på og i sidegaderne og parallelgaderne omkring Grant Avenue i San Francisco.
Chinatown i San Francisco.
Gå igennem den kinesiske byport i krydset Grant Av. / Bush St. og kom ind i lille-Kina i San Francisco, hvor de lokale kinesere lever i en parallel-verden, mens den amerikanske livsstil suser afsted udenfor.
Find og book overnatning i Chinatown i San Francisco.
Oplev Kina i San Francisco – anbefalinger
Du vil hurtigt opleve at sproget i kina-kvarteret primært er kinesisk og alle gadenavne er da også skrevet på både engelsk og kinesisk. Mange turister besøger China Town i San Francisco hvert år, men udover de obligatiske souvenier butikker – beregnet på turister – vil du også kunne finde alverdens kinesiske specialiteter som asiatiske kryderier, brugskunst, alternativ medicin, drager, pagode tage, templer mv.
Specialbutik i Chinatown.
Udover de mange specialforretninger finder du også mange gode kinesiske spisesteder i San Francisco’s Chinatown. Prøv at gå lidt væk fra hovedstrøget Grant Av., hvor priserne ofte er skruet i vejret pga. de mange turister, og gå ned ad sidegaderne eller på parallelgaden Stockton St. Her finder du restauranter,ne som de lokale beboere benytter, og det er også her deres daglige indkøb foretages.
Den kinesiske bydel i San Francisco har sin oprindelse tilbage i 1848, hvor de første kinesiske emigranter kom til byen. Allerede i 1859 blev den første kinesiske skole bygget i San Francisco og selvom USA i slutningen af 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet forsøgte at begrænse omfanget af indrejsende kinesere, er andelen af folk med kinesisk afstamning på ca. 22 % i San Francisco. Det er da også den storby i USA, som forholdsmæssigt har flest indbyggere med kinesisk baggrund.
Kort over Chinatown San Francisco
På nedenstående kort er Chinatown indtegnet med røde stiplede linjer. Dragon Gate er den kinesiske byport ind i den kinesiske by.
Kort over Chinatown i San Francisco.
Relaterede artikler og links:
CityPASS San Francisco – rabat på seværdigheder
Travel to San Francisco – Chinatown