Californien Guide
De bedste tips til rejser til Californien
Bjerge, dybe dale og kløfter, kæmpe træer, imponerende Stillehavskyst, storbyer og uforglemmelige forlystelser er nogle af de ting du vil møde når du besøger The Golden State – Californien.
Kælenavnet ”The Golden State” fik delstaten officielt tilbage i 1968 både pga. fundet af guld i midten af 1800-tallet samt pga. blomsten Californisk Guldvalmue, som i begyndelsen af det 19. århundrede blev valgt som Californisk Statsblomst.
Der er mange måder at opleve Californien på og mange danskere og andre skandinaver rejser hvert år til til den solrige stat ved den amerikanske vestkyst. I 2015 tog godt 280.000 skandinaver turen over Atlanten og holdt ferie i den populære delstat på den amerikanske vestkyst, hvilket er en stigning på ca. 15% i forhold til 2013.
Stillehavskysten – Highway 1.
Californien er populær pga. de utallige muligheder for spændende og ekstraordinære oplevelser, og det kan godt være en udfordring at skulle vælge mellem de mange tilbud. Et godt råd er at være realistisk mht. hvad du kan nå – baseret på længden af ferien – og naturligvis også baseret på i hvilket tempo du og dine rejsefælder ønsker at opleve den spændende stat på.
Se også: Spar penge med CityPASS til Sydcalifornien.
Mange turister vælger selv at leje bil i Californien og køre rundt og opleve den gyldne stat på egen hånd. En roadtrip i Californien er den ultimative frihed på fire hjul, hvor det er muligt at opleve staten helt i dit eget tempo og på din egen måde.
Find billig billeje i Californien.
En anden mulighed er at leje autocamper, hvilket ikke mindst benyttes af mange børnefamilier, som ønsker en fast base når turen går rundt til de forskellige natur og kulturelle seværdigheder. Se Lej autocamper i USA.
En del turister kombinerer billeje og motorhome leje (autocamper = motorhome i USA). På ture i nationalparker er leje af autocamper meget oplagt, og mindre oplagt når du f.eks. skal køre på den snoede kyststrækning Highway 1 langs Stillehavskysten. At køre i storbyer med autocamper i USA er heller ikke det mest oplagte. Så en kombination af leje af autocamper til dage hvor naturparker er på programmet og leje af bil til dage, som reserveres til større byer og mindre veje kan anbefales – ikke mindst når der er børn med på turen.
Endelig ser man også flere og flere, som tager på motorcykel-ferie i Californien – læs artiklen Lej motorcykel i USA.
Pakkerejser til Californien tilbydes af mange danske rejseselskaber. Der er primært tale om rundrejser, hvor du når at opleve en masse på relativ kort tid. De fleste rejsebureau’er kan være behjælpelige med at strikke en samlet løsning sammen baseret på dine individuelle behov og ønsker.
Relaterede artikler om: