Biludlejningsselskaber USA
– Dollar, Enterprise, Thrifty, PayLess, National m.fl.
Med stærke Euro eller Kroner på lommen (og på kreditkortet) er det igen blevet ekstremt billigt at leje bil i USA.
Søg aktuelle tilbud på lejebil på din USA-destination
Kursen på kroner over for US dollar (DKK/USD) har været nogenlunde stabil siden 2015. Tidligere fik man endnu mere for pengene, men der er stadig særdeles god købekraft i danske kroner (og Euro).
De mest kendte biludlejningsselskaber findes alle i USA. ‘The Big Six’ er:
- Avis-Budget – det måske bedst kendte udlejningsselskab Avis er størst.
- Hertz – med discount-brandet Firefly nu også introduceret i USA.
- Enterprise – opkaldt efter hangarskibet USS Enterprise.
- Dollar-Thrifty – tilhører nu Hertz, men opfattes som selvstændige brands.
- Sixt – tyske Sixt kom til USA i år 2011 og har allerede et pænt stort netværk af kontorer.
- Europcar – nyeste større biludlejer i Staterne – har købt Fox Car Rental
Lej en stor bil i USA – billigere land at leje stor bil i findes ikke. Her Dodge Grand Caravan.
Desuden findes følgende landsdækkende billeje-brands:
- Alamo – ejet af Enterprise
- National Car Rental – ejet af Enterprise
- Payless Car Rental – ejet af Avis-Budget Group, men med selvstændig operations
- ACE Rent-A-Car – selvstændigt, efter amerikanske forhold mindre selskab
- Advantage Rent-A-Car – lille landsdækkende selskab, som fokuserer på leisure/turisme destinationer
- Fox Rent-A-Car – selvstædig mindre biludlejer med hovedkvarter i Californien. Fox Rent-A-Car har for nyligt ekspanderet til Polen og Storbritannien. NYHED: Fox Rent A Car blev opkøbt af Europcar i 2019.
Fakta om de største billejeselskaber i USA
Avis-Budget ejer også ZipCar, som er et delebils-koncept med stor udbredelse på universiteter.
Payless billeje er et franchise koncept med få kontorer i selve lufthavnsområderne. Payless har siden 2013 ligeledes tilhørt Avis-Budget gruppen.
Alamo og National Car Rental er begge ret store i USA og en del af Enterprise gruppen.
Hertz overtog Dollar og Thrifty i år 2012. De to brands, hvoraf Dollar er low cost eller ‘budget’ selskabet, opererer dog som selvstændig enhed.
Europcar er endnu relativ lille som selvstændig biludlejer i USA, men, men, men – Europcar har store ambitioner. Europcar Groupe SA – også kaldet Europcar Mobility Group er i rivende udvikling. Virksomheden er noteret på Euronext børsen i Paris, og omfatter nu også Goldcar/Rhodium i Europa samt Fox Rent A Car i USA.
Japanske biler er populære og driftsikre for flådeejere – her Toyota Camry.
New companies in the US car rental industry
De nyeste spillere på det amerikanske marked for billeje kommer primært fra Europa.
Sixt har bygget et netværk op i de største lufthavne, og Europcar er godt igang med samme projekt.
Både Sixt USA og Europcar USA har fortsat nogen af de bedste deals på markedet i 2021.
Fordele og ulemper – Værd at overveje i billeje-betingelser og vilkår
Den basale billeje-pris i USA er ofte meget lavere end i Europa og generelt har langt de fleste normale udlejningsbiler (inklusiv Mustang Cabriolet) fri kilometre inkluderet i lejen.
Check alligevel de gratis kilometre, som i 99% af tilfældene er ”unlimited”. Undtagelser er blandt andet dyre specialbiler, hvor udlejer ikke tillader at kunder kører fra den østlige del til den vestlige del af USA på en uge; uden behørig ekstra betaling for kilometre.
Det er altid værd at checke one-way-fee’s. Afleverer man bilen på en anden destination – kunne eksempelvis være en anden lufthavn – er der ofte surcharge i USA på billeje, men ikke altid.
Prisen for ekstra chauffør kan variere en del, men er ofte rimelig og nogen gange helt gratis.
Forsikring er som 99,9% hovedregel langt mere fordelagtig ved booking via eksempelvis Guide-USA.dk i forhold til at booke direkte ved leverandøren online. De dyreste ekstra forsikringer køber man ved skranken hos biludlejeren. Profitten er som regel tårnhøj og personalet er på provision.
Ved booking på Guide-USA.dk er der simpelthen allerede forhandlet en bedre deal, så direkte sammenligning med USA-billeje selskabers respektive hjemmesider er i de fleste tilfælde omsonst og giver ikke mening.
VIGTIG ANBEFALING: Hos nogle rent-a-car udbydere i USA, men langt fra i alle stater, vil man skulle vise internationalt kørekort (IDP – International Driving Permit), så husk for en sikkerheds skyld at få det lavet i god tid inden afrejse. Det gælder også ekstra chauffører.
Se mere om internationalt kørekort ved leje af bil i USA.
Bedste biludlejningsselskaber USA – rejse-anbefaling
Afgørende for valg af selskab biludlejningsselskaber USA bør ikke være, hvorvidt et brand er mere eller mindre synligt eller kendt.
Avis Rent-A-Car har eksempelvis et godt ry – også i USA. Der er dog også masser af klager over Avis og dermed lille service-forskel. Avis anvender de samme biler, som søsterfirmaet Budget.
Der er per 2020 masser af gode tilbud fra Europcar og fra Sixt. Begge selskaber forsøger at markere sig med biler af en lidt højere kvalitet i specielt de billigere bilklasser.
Det sker eksempelvis at man hos Sixt kan få stillet en Mercedes CLA til rådighed. Denne forhjulstrukne Mercedes er ikke nogen stor bil, men kan være et godt alternativ til en koreansk produceret Hyundai eller Kia til næsten de samme penge.
Europcar har af og til gode tilbud på mindre SUV-biler – som eksempelvis den nye Toyota RAV-4.
Hvis man meget gerne vil spare penge, kan man overveje at booke ved eksempelvis Payless.
Ulempen er at udlejningskontoret ofte ligger uden for lufthavnsområdet. Det kan i nogen lufthavne være næsten hip-som-hap, hvis lufthavnens Car Rental Centre også kræver en tur i shuttle bus, mens man i andre lufthavne sparer tid ved ikke at vælge Payless.
Payless service niveau kan imidlertid variere en del, da det baserer sig på de enkelte franchise indehavere.
Se også: Hvilken bilstørrelse skal man vælge?