Vi får ofte spørgsmålet på www.guide-USA.dk :
Hvilken bil skal man leje i USA?
I dansk sammenhæng er mindre biler op til omkring en VW Golf billige at leje, og derefter, hvis man skal have en større bil, bliver det hurtigt meget dyrt.
Billigste lejebil kan have 4 eller 5 døre i USA. Her ses en Chevrolet Sonic.
Det samme er tilfældet ved billeje i Spanien, i Italien eller ved biludlejning i Grækenland. Næsten alle biler til leje større end den lille mellemklasse (Golf-klassen) er normalt en dyr fornøjelse.
I USA hænger pris og størrelsen af udlejningsbil imidlertid ikke altid sammen.
Billigste USA billeje er ofte det gode tilbud i en mellemstor bilklasse
Chevrolet Sonic, Toyota Yaris, Kia Rio, Chevrolet Aveo og Ford Fiesta er blandt de billigste udlejningsbiler i USA.
I amerikansk forståelse er der tale om ‘studenterbiler’, som kun relativt ubemidlede kunder har lyst til at leje. Priserne for billigste billeje i USA starter typisk omkring 1000-1400 kroner per uges leje med fri kilometre. På Mallorca eller i Malaga Lufthavn koster de mindste biler som regel langt mindre.
De bedste tilbud på USA billeje findes stort set altid i klasserne over billigste/mindste udlejningsbil.
Ford Fusion – ofte en billig lejebil i staterne.
Der er så absolut ikke umuligt at finde gode tilbud på en ‘mid size/standard’ Chevrolet Malibu eller på en Ford Fusion (Ford Mondeo baseret) – priser på gode tilbud rangerer typisk mellem 1300-1700 kroner/uge.
I den lidt mere spændende og kraftigere motoriserede ‘full size’ klasse kan man også finde Dodge Charger og Chrysler 300. Begge de to Chrysler-modeller er velvoksne biler på næsten 5 meters længde og kan nogen gange lejes for under 2000 kroner/uge – nogen gange helt ned til 1500 kroner/uge.
Se også: Fakta om Chrysler 300C.
I SUV klassen har nytilkommer-biludlejer i USA Europcar i lang tid kørt særdeles gode tilbud på Toyota RAV4 SUV billeje fra omkring 1500-1600 kroner per uge.
Biludlejningsselskabet Avis havde i forsommeren 2017 gode tilbud på Chrysler 300 ved booking på Guide-USA.dk.
Billigste SUV lejebil er gerne en Toyota RAV4.
Er man heldig kan man sågar finde 7-personers biler som Dodge Grand Caravan eller Kia Sedona til priser fra under 2000 kroner for en uges USA-billeje. Disse tilbud er i 2017 ofte fra Europcar USA.
Europæiske biler er dyre i USA
Der er stor mærke-loyalitet mod amerikanske bilmærker i USA. Udtrykket “Buy American” ses ofte, og med Trump administrationens fokus på nationalisme og patriotisme måske endnu mere end før.
Alle med lidt kendskab til biler i USA ved imidlertid at selv en dyr Cadillac ikke kvalitetsmæssigt er på samme niveau som en BMW, en Audi eller en Mercedes.
Derfor kan europæiske producenter af luksusbiler (I USA kaldet premium cars) tage sig ekstra godt betalt. Det gælder eksempelvis mærkerne Mercedes, BMW og Audi.
Også japanske biler er i høj kurs. Mange amerikanere sværger til Nissan, Toyota eller Honda.
Lexus chokerede markedet for luksusbiler i 1990’erne og rystede sågar Daimler-Benz organisationen på uovertruffen kvalitet og ydelse med Lexus LS400. Mercedes måtte i tænkeboks og bestemte sig til at opgradere den næsten færdige S-klasse med yderligere luksus som standardudstyr – og som resultat blev introduktionen af den nye Mercedes S-klasse W140 model udskudt over et år.
Lexus er et eksklusivt USA bilmærke – her den fantastiske Lexus LS400, som grundlagde mærket.
Det nye bilmærke Lexus redefinerede markedet i 1989 – og sådan ser amerikanerne i stor udstrækning stadig på Lexus (Toyota-ejet). De amerikanske forbrugere er også glade for premium-mærkerne Infinity (Nissan-ejet) og Acura (Honda-ejet).
De koreanske bilmærker er langt hen af vejen også blevet en del af amerikansk bilkultur med Hyundai og Kia som de mest populære mærker.
Denne artikel er senest opdateret: 25. marts 2019.